“På tur på Dødens Avenue”
Forfatter Jesper Grønkjær holdt foredrag i Fausing Forsamlingshus
Fausing Det blev en meget anderledes foredragsaften, da Jesper Grønkjær fortalte om sin farefulde rejse til Honduras. Tryllekunstneren og forfatteren ville vise, at smilet er det sprog, som alle taler, da han var på besøg hos Landbrugets Seniorklub i Rougsø - Sønderhald Jesper Grønkjær fortalte kort om alle de forskellige lande, han havde rejst i, blandt andet sejlet på tømmerflåde ned af Amazonfloden i Sydamerika for at komme ud og optræde hos flodindianerne. Besøgt masai-krigere i Tanzania. Vandret gennem junglen til de sidste nulevende kannibaler på Ny Guinea i Indonesien. Honduras er verdens farligste land, og han opsøgte de mest farlige steder. Jesper Grønkjær var i kontakt med narkokartellet, bandeledere, politiker og han fik hjælp af en gadepræst, som hjalp ham med at få kontakt med blandt andet en massemorder, der havde 400 drab på samvittigheden. Han fortalte om de kæmpe store lossepladser, hvor mennesker boede i simple ”huler”. Hans besøg i Honduras sluttede med et trylleshow på Dødens Avenue, hvor der for en tid var plads til smilet, i den ellers berygtede gade.