Fortsæt til indhold

Nyt legetøj fra Bodia til dagplejen

Samfund
Arkiv

støtte Støtteforeningen Bodia har igen været på banen for børnene. Dagplejen kom med et ønske om at få lidt nyt legetøj til børnene i form af dukker og dukketilbehør såsom lift, taske og tøj. Derudover manglede de biler og lastbiler med bløde hjul, som samtidig kan vaskes i opvaskemaskinen for hygiejnens skyld. Et stort ønske var også gymnastikmåtter, så børnene kan hoppe og slå kolbøtter, der er med til at styrke børnenes motorik. Derudover ønskede de også Kiddikutter børneknive, som kan skære frugt og grønt, men ikke fingrene. På den måde har børnene mulighed for at deltage i madlavningen. “Disse ønsker kunne vi i Bodia ikke sige nej til. Vi i Bodia er glade for, at vores frivillige arbejde er med til at give børnene i Auning og Øster Alling en sjovere hverdag. Det giver energi til at fortsætte vores arbejde,” skriver støtteforeningen i en pressemeddelelse. Bodia takker samtidig deltagerne i det månedlige motionsbanko, som gør det muligt at støtte børnene.jesl