KRAKA2 klar med påskeudstilling
Som noget nyt holder KRAKA2 påskeudstilling i år
For første gang holder KRAKA2 påskeudstilling. Det foregår på Tved Bygade 6. Udstillingen vil være åben hver dag i perioden 25. marts - 2. april. Tidsrum kloken 12-17. Der vil være workshops hver dag 26.- 31. marts. Det er i tidsrummet klokken 13-15. Der er flere udstillere, som laver workshops, så det vil være muligt at opleve, hvordan der arbejdes med råuld og dogmestrik, nålefilt, pomponer, pileflet, trædrejeri og patchwork, snydesnoninger, plantefarvning, acrylmaleri og vævestrik.
KRAKA2 har i mere end 35 år været en sommerudstilling på Mols. 30-40 forskellige kunsthåndværkere har hver sommer udstillet, hvad de i løbet af vinteren har arbejdet med.
“Vi tror, at vi - med vores forskellige workshops - kan give de interesserede lidt med hjem, om ikke andet så inspirere dem til selv at gå i gang med at lege med uld, træ, strik, pil, patchwork eller noget af det andet der kan opleves i påskeugen,” lyder det fra folkene bag KRAKA2, der er en gruppe kreative mennesker på Mols, som arbejder med mange slags kunsthåndværk.