Fortsæt til indhold

Lego og leg i hallen

Samfund
Arkiv

Grenaa: Lego betyder leg godt. Det er lige det, man gerne vil for alle aldre i Åstrup IF. Derfor er der udstilling i weekenden 12. og 13. maj i Åstrup Hallen. Her inviteres alle til at lege så det ”klodser”. Åstrup IF inviterer alle til at deltage i byggedagene eller udstille deres færdige ting. Deltagelse er ganske gratis. Ønsket er at mange lokale både børn og voksne kommer og får en plads, hvor de har deres egne ting. Derfor ser man gerne en opringning eller mail for at høre, om man har lyst til at bygge med. “Der er længe til maj, men vi ønsker at få et overblik. Kom frit uanset om du er helt ny legobygger eller rutineret. Du bliver ikke alene, da Freddy Nielsen og søn udstiller en stor samling af ”Lego Brand og Redningskøretøjer efter fri fantasi”. Vi har også kontakter ude til andre udstillere, siger Kai Hansen fra Åstrup IF.