Hammel-drenge tog DM-guld igen
I weekenden blev der skudt Ungdoms-DM i bueskydning i Lyngby.
Endnu engang blev det til et dansk mesterskab til de to Hammeldrenge Martin Nielsen (th) og Valdemar Astrup-Jensen (midten), da der forrige weekend blev holdt Ungdoms-DM i bueskydning i Lyngby.
De to sikrede sig guldet i holdskydningen sammen med deres holdkammerat Oliver Christiansen.
Ungdoms-DM blev punktum for indendørssæsonen, hvor de også weekenden forinden formåede at sætte ny dansk rekord med holdet, under DM for seniorskytter.
Martin Nielsen kæmpede sig også til en individuel bronze i Herre Kadet Compound.
Otte-årig tog bronze
I Lyngby lykkedes det også otte-årige Anton Astrup-Jensen at vinde bronze i herre micro for skytter op til og med 11 år.
I bronze-matchen blev det til en imponerende dansk rekord på 146 ud af 150 mulige point, hvormed den seks år gamle rekord endelig blev slået.jesl