Fortsæt til indhold

Ny HR-chef for hospital i Hammel

Samfund
Arkiv

Hospitalsenhed Midt har ansat Julie Witt som ny HR-chef på regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive. Hun tiltræder stillingen 1. april.

Julie Witt har 17 års erfaring fra hospitalsvæsenet, og i seks af årene har hun været personaleleder.

Hun kommer fra en stilling som teamleder for 10 medarbejdere i HR i Psykiatri og Social i Region Midtjylland.

Som HR-chef på Hospitalsenhed Midt skal Julie Witt sikre en fortsat udvikling af området. Hun bliver desuden ansvarlig for HR's organisatoriske, økonomiske, faglige og personalemæssige drift og udvikling. HR er en stab i administrationen på Hospitalsenhed Midt og består af 34 medarbejdere, heraf to mellemledere. De arbejder med løn, uddannelse, personale og arbejdsmiljø.

Bor i Sorring

Julie Witt er 43 år. Hun er gift, har to døtre og bor i Sorring. Fritiden bruger hun på familien, venner, rejser og løbeture eller i sportshallen som badmintontræner for børn. jesl