Termodynamik
Jeg har altid været fascineret af fysikkens love. Tag nu termodynamikkens første lov om energibevarelse: Den varme, som strømmer ind i et system, er lig med forøgelsen af systemets indre energimængde minus det arbejde, som udføres af systemet.
I jævne ord: “Man kan ikke få mere ud, end man lægger ind.” Mon ikke det samme kan siges om dannelse og Ånd? Der må noget ind for at der kan komme noget ud.
LÆS OGSÅ: Præsteklumme: Spar ikke på angst og venlighed
Barack Obama har sagt, at hans vigtigste viden om, hvad det vil sige at være borger er fra litteraturen. Her har han lært indlevelse og empati. Det var og er hans energikilde.
Tanken om at politikere lærer empati og indlevelse fra de sociale medier og får viden om, hvad det vil sige at være borgere derfra, er foruroligende. Bare et enkelt opslag på Facebook eller Instagram kan godt vække den tanke, at der tages for lidt og forkert ind.
LÆS OGSÅ: Droppede rockmusikken og vendte hjem for at følge sit kald
En martsdag for år tilbage besøgte jeg en mand. Han ønskede at tale med præsten. Det var en grå og diset dag. Jorden var tung. Himlen ligeså. Jeg antog, at samtalen også ville blive det, for manden vidste, han snart skulle dø.
Da jeg kom ind, sad han og så ud ad vinduet. Han så ud og op på himlen. Foran sig havde han papir og blyant og i hånden en kikkert. ”Se” sagde han og pegede på en kile af gæs på vej nordpå og noterede antallet. ”Så er det snart forår”, sagde han.
Samtalen tog en anden retning, end jeg havde forestillet mig. Vi talte om fuglenes ”trækuro”. Og om naturlovene. Han viste mig sine tatoveringer, der havde kendt bedre dage, dengang han sejlede på de store verdenshave. Også her gjaldt det; Energien var blevet til varme og var nu forsvundet fra systemet.
”Også jeg tager snart retning”, sagde han og rakte mig et krøllet stykke papir og bad mig læse hans testamente, skønt det var udenfor min kompetence. På papiret var oplistet en lang række bogtitler. ”Læser mine børn disse bøger, har de hvad de har brug for”, sagde han.
Samtalen bevægede sig fra naturen til litteraturens betydning for hans liv. Han havde læst, når han sejlede. Jeg husker flere af titlerne. ”Løgneren” af Martin A. Hansen, Johannesevangeliet, ”Forbrydelse og straf” af Dostojevskij - og en fuglebog.
Den gamle sømand så op og ud. Han så på fuglenes kiler. Han gav mig listen med de ord, han selv havde levet af, og inden længe skulle dø med. Han tog dem med sig. Men han gav dem også fra sig. Jeg huskede dem i dag, hvor en kile af fugle pegede mod nord hen over Aarhus-bugten.