Vi er opmærksomme på Nimtofteområdet
Af borgmester Ole Bollesen (S), Syddjurs Byråd:
Lokalavisen har spurgt borgmester Ole Bollesen til forlydender om, at ældre borgere i Nimtofte ikke kan få en plejehjemsplads ligesom der er demente borgere i Nimtofteområdet som bor alene, men ikke kan klare sig selv og ligger i sengen i deres eget tis, når SOSU-hjælperne kommer på deres daglige besøg:
Ole Bollesen skriver i mail:
“Jeg har fået at vide, at der aktuelt kun er en borger, der er visiteret til en plejehjemsplads i Nimtofteområdet - og denne borger ønsker en plads i Norddjurs.
Der er nogle (demente) borgere i området, som måske burde komme på plejehjem - men som ikke ønsker dette
Generelt kan jeg sige, at jeg nok skal være opmærksom på området sammen med Jan Fischer.”