Rumlighed og rummelighed

Som barn byggede jeg mange huler. Jeg elskede at indrette mig i skoven, at finde ting, som kunne bruges til køkkenbord, stole og tallerkener. At lave et rum. Sidenhen har jeg fundet ud af, at det nok ligger dybt i os alle. Der er fjernsynsudsendelser om at gøre boligen mere rummelig. Haveprogrammer snakker om at lave rum i haven.

LÆS OGSÅ: Præsteklumme: Lad os række håbet videre

Rumfornemmelsen kan man arbejde med i mange sammenhænge. Men der er også den indre rummelighed. Psykologer kan snakke med om, hvor vigtigt det er at skabe rum for vreden, hvis der er behov for det. Vi skal gerne kunne rumme de utilpassede i vores samfund. Og når alt det er sagt, er der længslen efter pusterum i hverdagens trumme-rum. På søndag er det Marias bebudelsesdag. Det er den dag, hvor englen fortæller hende, at hun venter Guds søn. Maria siger ja til at være Guds redskab. Helt fysisk siger hun ja til, at Guds søn får rum i hendes krop. Hun gør det, fordi det er Guds plan med hende. Men det er også planen med os! På den måde skal vi også lægge krop til, så kærligheden kan få rum i os. Nogle gange kan det være svært at gøre plads. Især når den kærlighed, Gud søn kommer med, er grænseoverskridende af natur. Den rækker ud. Til dem, der tænker og tror anderledes; til dem, som er forkrøblede på den ene eller anden måde; til dem, der er sat uden for fællesskabet. Det er lidt af en opgave. Sammen med kærligheden kommer glæden. Derfor bryder Maria ud i sang. Det er sådan, glæden får lyd. Det kan være vores fælles hemmelighed i den kommende uge: vi synger glæden ud, så hvis der tralles lidt ekstra i Århus Vest de næste dage, så ved vi hvorfor: Kærligheden finder rum i os.