Fortsæt til indhold

Spar ikke på angst og venlighed

Samfund
Af Lene Dahl-Hansen, sognepræst i Lystrup Kirke og Elev Kirke

Jeg har længe gået med en lille krøllet seddel i min pung.

I kender sikkert godt den slags - du støder på nogle ord et sted, som du gemmer, idet de sikkert vil kunne vise sig brugbare i en eller anden sammenhæng.

Denne seddel indeholder et digt. Et skåle-digt af Benny Andersen.

Jeg har endnu til gode at bruge det som skåltale, så nu får I det her i stedet:

Venner

lad os drikke

og se på hinanden

Spar ikke på venlighed

Vi ved ikke hvem af os

der først vil blive til ingen

eller noget ufatteligt andet

men i dag kan vi nå hinanden

og høre hinandens latter

Det må vi benytte os af

Drik ud

men drik langsomt

opmærksomt

Spar ikke på angst og

venlighed.

Jeg synes, det er sådan nogle fine og velvalgte ord. Om venskaber.

Og det med ikke at spare på venligheden. Det er da nemt nok at forstå. De fleste af os har vel oplevet, hvordan livet, også i svære øjeblikke, bliver lettere at have med at gøre, når vi møder omverdenen og os selv med venlighed. Selv den mest hårdnakkede konflikt kan opløse sig selv, hvis den bliver mødt med venlighed. Selv de mest håbløse problemstillinger og den mest arrige teenager kan rumme et væsentligt budskab, som lettere forstås, hvis de mødes med venlighed.

LÆS OGSÅ: Præsteklumme: Øv dig på at dø!

Men angst...hvorfor i alverden ikke spare på den?

Har man haft angst inde på livet, vil man med garanti helst have været den foruden, og i øvrigt er det ikke noget, vi går og skilter med og ligefrem deler ud af, hvis vi har den slags erfaringer. Dem holder vi for os selv.

Selvom der er nok at være bange for, så lad os da for Guds skyld spare på angsten!

Men jo mere jeg tænker over det, synes jeg, at han har en vigtig pointe, ham Benny Andersen. For hvis vi vil hinanden, hvis vi virkelig vil kende og komme tæt og trænge ind bagved facaderne og de blankpolerede, veldefinerede liv med styr på prioriteringer, karriere, kærlighed, fremtid, sundhed og så videre, så bliver vi nødt til også at invitere hinanden derind, hvor angst, sårbarhed, ensomhed, sorg og smerte OGSÅ er en del af livet og i hvert fald en del af det, som et venskab skal kunne rumme.

Og venner...dem skal man heller ikke spare på!

Så hermed en opfordring:

Drik en skål med din ven...se på hinanden...drik langsomt, opmærksomt...spar ikke på angst og venlighed.