Fortsæt til indhold

Lokalt engagement og frivillighed hædres

Home Ebeltoft Syddjurs kommer med ideer til mere lokal stolthed

Samfund
Arkiv

Udvalgsformand Riber Hog Anthonsen mødtes med ejendomsmæglere og indehavere af home Ebeltoft – Syddjurs, Steffen Gandrup og Morten Skovholm, for at få overrakt et idekatalog. Kataloget er udarbejdet på baggrund af homePrisen 2017, hvor 223 lokale, frivillige projekter fra hele Danmark var nomineret. Idekataloget skal være med til at sprede inspiration fra kommune til kommune for at udvikle endnu flere lokale tiltag til gavn for kommunens borgere.

”Vi vil gerne være med til at mobilisere lokal stolthed og dele inspiration kommunerne i mellem og samtidig hylde det lokale engagement,” siger ejendomsmægler Steffen Gandrup, indehaver af home Ebeltoft - Syddjurs.

HomePrisen hylder lokale ildsjæle og foreninger, der fortjener at komme frem i lyset og få et kontant skulderklap for den positive forskel, de gør i lokalmiljøet.

Udvalgsformand Riber Hog Anthonsen fortæller, at han glæder sig til at bladre kataloget igennem.

”Det gode liv i vores lokalområder er afhængig af de mange frivillige og ildsjæle, som beriger det lokale fritidsliv. Heldigvis er vi i Syddjurs Kommune beriget med en stor skare af borgere, som hver dag gør en forskel for andre,” siger han og fortsætter:

”Det er vigtigt, at vi husker at anerkende deres betydning for det gode liv i kommunen og for lokalområderne. Det gør vi blandt andet ved Syddjurs Award, og jeg ser homePrisen som forlængelse af dette.”

Riber Hog Anthonsen og de lokale homemæglere er enige om, at det har stor betydning for byens udvikling, at der tilbydes aktiviteter til områdets borgere.

”Det er også vigtigt for boligkøberne, når de er på udkig efter et nyt hjem. Det kan være med til at tiltrække nye borgere, der kan sætte endnu mere gang i vores kommune,” siger indehaver af home Ebeltoft - Syddjurs Morten Skovholm.