Fortsæt til indhold

Staten ønsker sikker støjsikring

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen

Erhvervsstyrelsen opfordrer Skanderborg Kommune til at indføje en generel passus i Kommuneplantilægget for centerbyerne for boligområder, hvor der er under 500 meter til produktionserhverv.

Ifølge styrelsen bør der stå, at boligudvikling ikke må være til hinder for virksomheders udviklingsmuligheder, og det skal der tages hånd om, når der laves lokalplaner.

Styrelsen peger samtidig på, at et nyt boligområde ved Egelykke i Låsby er belastet af støj fra Herningmotorvejen. Der kan derfor ikke laves en lokalplan for boligbyggeri, før det er godtgjort, hvordan trafikstøjen kan reduceres.

Vejdirektoratet har samme bekymring og fastslår, at en støjskærm ikke vil være tilstrækkelig. Da staten ønsker at reducere antallet af boliger, der er påvirket af vejstøj over den vejledende grænse på 58 dB, er et boligområde ved Egelykke i strid med de statslige interesser, meddeler direktoratet.

LÆS OGSÅ: Måske vil kommunen bløde støjkravene op

Vedrørende et nyt erhvervsområde mellem motorvejen og Gl. Århusvej øst for Hammelvej pointerer Vejdirektoratet, at området skal anvendes til transporttunge erhverv og vejbetjenes fra Gl. Århusvej og ikke direkte fra motorvejen eller frakørselsrampe og rundkørsel.