Fortsæt til indhold

Hårdføre planter forskønner midterrabat

Såkaldte klimabede blomstrer i midterrabatten på Kollekollevej

Samfund
Rune Luk Sørensen

Hårdføre "klimabede", der kan klare bil-os, salt og de andre ubehageligheder, der hersker i midterrabatten, forskønner nu Kollekollevej.

Projektet er indført i forbindelse med, at træerne i midterrabatten skulle skiftes. De er nu erstattet af havtorn, blåaks, snebær, engelsk græs og røllike.

Fælles for dem alle er en usædvanlig hårdførhed, for eksempel kan snebærrene nærmest vokse i en pose salt.

"Jeg håber meget, at denne beplantning vil blive en positiv oplevelse for borgerne. Hvis det bliver en succes, håber vi på, at udvide konceptet til andre steder i kommunen", fortæller overgartner Christina Kastrup Madsen.

Planterne forventes at dække bedene helt efter ét til to år.

Dermed vil driften fremover blive billigere, sammenlignet med den gængse midterrabat med græs, som slås op til ti gange om året.