Fortsæt til indhold

DMI: »Så voldsomt bliver det«

Tågen bliver så tæt, sigtbarheden kommer under 100 meter.

Samfund
jro

Der er varsel om tæt tåge eller rimtåge for hele landet, bortset fra Bornholm.

Det oplyser DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, på sin hjemmeside.

Det er et højtryk, der sender fugtig luft ind over Danmark.

Det betyder, at der torsdag aften og i løbet af natten til fredag kan dannes tåge og/eller rimtåge mange steder.

Den kan blive så tæt, at sigtbarheden når ned under 100 meter.

100 meter er grænsen for ’tæt tåge’ - DMI kategoriserer det derfor som ’voldsomt vejr’.

Kort: DMI.

»Den tætte tåge forventes i løbet af fredag formiddag at lette, men kan fortsat genere ved kystområder længere op ad dagen,« skriver DMI.

Politiet i Syd- og Sønderjylland opfordrer da også landsdelens borgere til at stå lidt tidligere op.