Årets modebutik er aarhusiansk
Den aarhusianske tøj- og interiørbutik TheVic har fået overrakt prisen som Årets Modebutik 2011 af Pej Gruppen Scandinavian Trend Institute
Den aarhusianske tøj- og interiørbutik TheVic fik i går overrakt prisen som Årets Modebutik 2011 af Pej Gruppen Scandinavian Trend Institute ved en prisoverrækkelse i forbindelse med den københavnske modeuge.
Juryens begrundelse er, at TheVic er en gennemført verden, hvor originalitet og æstetik følges ad og flirter med kant og eksklusivitet.
"Vi er super glade for prisen. Den er et skulderklap, der betyder meget leverandørmæssigt. Den gør også, at kunderne får øje på os, også københavnerne, og jeg tror, at det, at vi har fået prisen, kan trække turister til Aarhus", siger Majken Vigh-Larsen, der driver TheVic sammen med sin mand, Michael.
Selv om TheVic fysisk ligger midt i Aarhus bag Bruuns Galleri, kan alle få glæde af udvalget af designervarer fra årets modebutik gennem en webshop.
Se mere på: www.thevic.dk