The Mind starter koncerten i Koed Grusgrav
Aktører fra det tidligere Twins & Co er klar til at gøde den musikalske jordbund til Søs Fenger
Af Lars Norman Thomsen
Det bliver unge Isabell Jørgensen, der står i front i bandet The Mind til sommerkoncerten i Koed Grusgrav 25. juni, hvor Søs Fenger er hovednavnet.
Forsanger Isabell Jørgensen kommer fra Thorsager og er datter af den kendte multikunster og forfatter Ole Jørgensen
De musikalske ankermænd i The Mind er tvillingerne Magnus og Nicolas Bahlsen på henholdsvis guitar og trommer. De har tidligere været forgrundsfigurer i det lokale band Twins & Co.
Egentlig var de stoppet med musikken i større omfang på grund af travlhed i gymnasiet, men de indvilgede alligevel i at sætte alle sejl til og melde sig klar til koncerten i Koed Grusgrav.