Når mit barn mistrives og vores familie ikke får hjælp

Når et barn mistrives, har man som forældre én ting for øje: At gøre alt for at barnet får det godt igen. Man taler med barnet om det svære, for at finde ud af, hvad det handler om. Man taler med de professionelle (pædagogerne, lærerne, lægen, psykologen, osv.) for at høre om de kan hjælpe.
Ofte findes der ikke nemme og hurtige svar på et barns mistrivsel. Når barnet udvikler symptomer som ondt i maven, angst, tvangsprægede tanker/handlinger, koncentrationsproblemer, konflikter med andre børn, pjækker fra skole m.m., så kræves ofte flere undersøgelser, hvortil der kan være lang ventetid, samtaler og møder med forskellige professionelle. Det kan således blive en langstrakt kamp, at hjælpe sit barn tilbage til trivsel.
Vi ser forældre med børn i vuggestuealderen, som kæmper for at få hjælp til deres barn, så de undgår at problemerne vokser og så de undgår, at deres barn skal ind i det psykiatriske system, for at få stillet en diagnose. Når vi møder forældrene 3-4 år senere, står de i kø for at få en diagnose; trætte af at kæmpe, ulykkelige over at være tilskuer til deres barns lidelse, magtesløse overfor et system, som ikke formår at hjælpe deres barn og frustrerede over, at barnet ikke kan få den tilstrækkelige hjælp i børnehaven, så længe det ikke har fået den diagnose, der ”kvalificerer” barnet til en særlig støtte.
Gennem mange års erfaring med at arbejde med børn som mistrives i skole, børnehave eller vuggestue, ved vi, at forældrene og søskende ofte bliver stærkt påvirket af mistrivslen. Forældrene oplever magtesløshed, frustration og sorg, når de ser på deres lidende barn. Søskende oplever følelser af irritation, skamfuldhed over at være ”normal”, sorg over at miste forældrenes opmærksomhed og opbakning. Og hele familien kan være i ”undtagelsestilstand”, hvor deres almindelige familieliv, herunder deres sociale liv, lammes og næsten helt opsluges af mistrivslen og kampen mod den.
I Syddjurs Kommune er der i lighed med andre kommuner ikke overvældende hjælp at hente for disse familier. Familieværket i Ebeltoft og Kolind, tilbyder 1-3 samtaler i åben anonym rådgivning, men yderligere støtte kræver en §50 undersøgelse og en egentlig indstilling fra kommunen.
Som psykologer, der har arbejdet med mange børn i forskellige former for krise er det tydeligt for os, at der er en tendens til at forældrene i for høj grad kommer til at sejle deres egen sø, og de bliver ladt alene om at finde ud af, at være familie med et barn i mistrivsel.
Bliver forældrene i stedet støttet i at stå stærkt og solidt i deres forældreskab, så har det afgørende positiv betydning for barnets trivsel og for familiens generelle velbefindende og familiens videre liv.
Derfor en opfordring til, at vi som professionelle (pædagoger, lærere, dagplejere, SFO-pædagoger, læger, socialrådgivere og psyokologer) i Syddjurs, såvel som privatpersoner begynder at interessere os for og engagere os i familierne til de børn, som har det svært.