Fortsæt til indhold

York Auktioner – Effektiv markedsplads for sælger og køber!

Nyt og brugt overskudsmateriel, konkursboer og maskiner og udstyr fra nedlagte afdelinger sælges fra det faste auktionssted i Nyrup eller på ad-hoc auktioner i hele landet

Samfund
Arkiv

AUKTION: York Auktion, som i dag har sit faste auktionssted på Waldemarsvej 1 i Nyrup mellem Stenlille og St. Merløse, har under Jens-Ole Mortensens (bedre kendt som Ole) ledelse i præcis 25 år i disse dage, bortauktioneret effekter af snart sagt enhver art, nye og brugte!. Firmaet driver han i dag sammen med sin hustru Gitte, der udover at tage sig af de mange administrative funktioner ofte har ?kedeldragten? på, og tager del i de mange praktiske gøremål.

Hvorfor auktion?

Auktionen som handelsplatform rummer mange fordele, indleder han. - Vi har mange kunder i hele landet, som følger vores auktionskatalog tæt på internettet, hvor man kan se auktionskataloget med billeder og beskrivelse af de enkelte effekter, og hvor man ligeledes kan tilmelde sig mail eller sms service, og således kan få en mail / sms om kommende auktioner. - Det skaber en større kundeinteresse, og alt andet lige en højere pris på effekterne, forklarer han.
- Det er samtidig en meget tids- og ressourcebesparende salgsform, idet vi tager os af fotografering og beskrivelse af den enkelte salgsgenstand, og sørger for at genstanden kommer i det trykte auktionskatalog, og på internettet. - På den måde gør vi det nemt for sælgeren, der blot skal sørge for at varen kommer hertil, selvom vi også ofte er behjælpelige med den del, forklarer han.
- Der er mange købere på vores auktioner. – Både på vores faste månedlige auktion her i Nyrup den sidste lørdag i hver måned, hvor her kommer flere tusinde mennesker. - Men også på de auktioner, som vi af mange praktiske grunde arrangerer rundt omkring i landet som det vi kalder ?ad-hoc?-auktioner, forklarer han. – Så selv om der altid har været mange købere på vores auktioner, har de senere års krise har da virket befordrende på antallet af potentielle budgivere på auktionerne, smiler han.

Auktionseffekter stilles til fremvisning, numereret, så det er hurtigt og nemt at finde ved auktionseftersynet...

Leverandørerne

Varerne kommer ad mange kanaler, fra private mennesker og fra virksomheder, forklarer Ole videre. - Effekterne kan være fabriksnye, lettere brugte, eller rigtig godt brugte, men f.eks. velegnede som reservedele.
- Da vi et et autoriseret auktionshus sælger vi også mange effekter for offentlige virksomheder, f.eks. effekter fra Politiets og Skats beslaglæggelser, fortsætter han. - Det drejer sig f.eks. om hittegods og tyvekoster, eller resultatet af en pantefogeds gennemførte udlægsforretning , som skal sælges til fordel for en panthaver.
- Vi har p.t. en funktionsklar operationsstue fra Beredskabsstyrelsen klar, nedpakket i en container. - Vi har solgt mange kontor-miljøer og –udstyr, bl.a. i forbindelse med reduceret behov i kommunerne i forbindelse med kommunesammenlægningerne.
Der er en del importører af nye varer, der bruger auktionen som salgskanal, enten for hele varepartiet, eller dele af det. – Og de vælger auktionen fordi det netop er en hurtig og overskuelig måde at komme af med et vareparti på, uden garantiforpligtelser, og med pengene på kontoen inden for ganske få dage!

En fuldt monteret operationsstue er blandt de effekter, du kan erhverve dig gennem Yorks auktioner...

Eftersynet

Hvis man er interesseret i effekter på en given auktion, har man lejlighed til at se , føle og prøve dem før der evt. bydes. Det er køberens garanti for, at varen der bydes på, er som beskrevet i auktionskataloget.
- Man kan som sagt se varerne på nettet, ligesom man kan lægge bud via nettet frem til dagen før auktionen. – Mange kunder køber effekter på auktionen ubeset, og vi sørger så for, at de bliver sendt til kunden efterfølgende.
- Men det er altid buddet på den fysiske auktion der tæller hvis det er højere end buddet fra nettet, og man kan ikke ?byde op? online via nettet, forklarer han. - Vil man sikre sig en given effekt vil jeg derfor altid råde til være repræsenteret eller selv at møde op, og afgive sit bud.

Et blik Ind i Den tomme auktionshal, hvor der er tusindvis af auktionister, når den faste auktion foregår den sidste lørdag i hver måned...

Auktion ude i byen

Det forekommer ofte, at vi vælger at afholde en auktion ude på en virksomhedsadresse i Danmark, fortæller Ole videre. – Det er en metode vi benytter, når omkostningerne til demontage og flytning vil være store, da det så vil være en fordel at lade tingene blive hvor der, og så sælge dem derfra.
- Det er også praktisk hvis det f.eks. drejer sig om større produktionsanlæg, som bedre kan ses og testes i deres normale miljø, hvilket jo ikke kan lade sig gøre i demonteret tilstand.
- Vi benyttede f.eks. metoden , da VW Audi i Holbæk flyttede til nyt domicil, og alt på den gamle adresse skulle sælges. - På den måde kom alt ?under hammeren?, lige fra disken i kundemodtagelsesområdet, værkstedet, porte og omklædningsskabene i personalerummene, til flagstængerne og hegn langs vejen.
– Der spares rigtig mange penge på den måde, ligesom der spares tid.
- Auktionsbetingelserne er de samme, og vi påtager os naturligvis også i den situation alt arbejdet med fotografering, annoncering og markedsføring m.v., slutter han.
Du kan se mere om York Auktioner på www.york-auktion.dk, ligesom firmaet kan kontaktes på telefon 50 50 37 06.