Fortsæt til indhold

Fra katolsk kloster til kursuscenter og vandrerhjem

Danhostel i Næstved byder på en helt speciel historie og stemning qua indretningen i et tidligere katolsk nonnekloster

Samfund
Søren Dam

VANDRERHJEM: I 1975 lod Sct. Elisabeth Søstrene det nuværende vandrerhjem opføre som kloster og hvilehjem i tilknytning til det nærliggende Sct. Elisabeth Hospital.
Arkitekt Peter Karstensen stod for opførelsen af klosteret med en ærbødig respekt for søstrenes ønsker om stil og kvalitet. Bygningerne bærer derfor præg af anvendelsen af de allerbedste byggematerialer og design. Bl.a. har den store møde- og festsal en række helt unikke, flotte og farvestrålende glasmosaikker, udført af glaskunstneren og maleren Mogens Magnussen.
Som tiden gik blev der færre og færre Elisabeth Søstre, og i 2004 forlod de sidste søstre Danmark og flyttede til Tyskland.
Med sin dagligdag på det dengang kommunalt ejede nærliggende vandrerhjem, havde Elsa Terp gennem et stykke tid haft ?et godt øje? til stedet. – Med sin baggrund som turistchef i Næstved, og vandrerhjemsvært, havde hun set stedets muligheder, søgte og fik de nødvendige tilladelser til at omdanne stedet til vandrerhjem og kursussted. En indretning som blev foretaget med nænsom og respektfuld hånd for stedets helt specielle atmosfære og genuine rustik.

Danhostel Næstved

- Vandrerhjemmet har i dag 4 ud af 5 mulige stjerner, smiler Elsa Terp, - men jeg er da sikker på, at de 5 stjerner havde været hjemme hvis der eksisteret et vurderingskriterie som ?helighedsværdi?. – Hele 80% af værelserne er forsynet med eget bad og toilet.
- Historien hviler over stedet på en meget positiv måde, fortsætter hun. Selv om her er mange gæster hviler her altid en helt speciel ro og atmosfære, som har gjort stedet kendt i hele Danmark, og langt uden for landet grænser.
- Vi har netop opgraderet 5 værelser, som nu er indrettet med dobbeltsenge m. box-madrasser, samt med TV på værelset, forklarer hun.

Elsa Terp ved Madonna'en i haven, som også her minder gæsterne om stedets fortid som kloster...

Kunderne

- Her bor håndværkere og teknikere under deres jobs på Sjælland! Her bor familier som er på oplevelsestur i området, hvor BonBon-Land, Holmegaard Park og Næstved Zoo er blandt de største trækplastre! Og firmaer kommer og holder kursusdage og festmiddage mv., fortæller hun.
- Næstved Kommunes venskabsbyer er ligeledes flittige gæster, og en del større landsdækkende organisationer henligger deres landsmøder hertil.
- Ligeledes har vi i Næstved en idrætshal med indendørs fodboldbane som der kan spilles på hele året, hvilket gør at her kommer idrætsklubber året rundt til stævnearrangementer osv.
Firmaer og organisationer råder her over mødelokale/konferencesal med op til 110 personer, samt mindre møderum fra 14- 50 personer. Og vi sammensætter gerne en pakke, nøjagtig tilpasset den enkelte kundes behov, slutter hun.
Danhostel på Præstøvej 65 i Næstved kan kontaktes på telefon 55 72 20 91, og du kan se mere på www.danhostelnaestved.dk