Overblik over bunker af historie
Ny internetportal kortlægger Danmarks bunkermuseer
Du kender dem godt, de grå kasser, der er godt gemt væk i sandet eller mellem de grønne træer i skoven.
Det vrimler med tyske bunkere fra Anden Verdenskrig i Jylland. De ligger langs den jyske vestkyst men også inde i landet.
Kort over bunkerne
Nu har Danmarksportalen Highways.dk besøgt alle bunkermuseer i Danmark og giver dig beskrivelser og tips til, hvilke af bunkermuseerne, der er værd at besøge.
Desuden kan du læse de mange forskellige historier bunkermuseer fortæller.
Otte bunkermuseer i Jylland
Der findes ikke mindre end otte bunkermuseer i Jylland. Helt fra Skagen i nord, til Billund i syd og fra Blåvand i vest til Skanderborg i øst.
"Men bunkermuseerne er vidt forskellige og det samme er oplevelsen for de besøgende. Desuden er historierne bag bunkerne vidt forskellige, og bunkerne fortæller ofte spændende og helt ukendte historier fra Anden Verdenskrig, De er helt klart et bøsøg værd," fortæller redaktør Henrik Lange, der står bag Highways.dk
Bunkeren ved Skanderborg sø
I Skanderborg forstod tyskerne at indrette sig i naturskønne omgivelser. Her byggede Luftwaffe deres hovedkvarter i Danmark ved bredden af Skanderborg Sø.
I dag er to af de tidligere mandskabsbunkere indrettet til det seværdige Skanderborg Frihedsmuseum. Her kan du blandt andet se en meget sjælden tysk Enigma kodemaskine i samlingen. En kode, der var næsten umulig at bryde for de allierede.
Få et overblik over bunkermuseer i Danmark og andre seværdigheder med relation til besættelsen og Ander Verdenskrig på www.highways.dk