Når dit barn mistrives: Hvad skal du holde øje med?

Det er ikke kun unge i mistrivsel, der kan få rådgivning hos Ungevejen i Skanderborg Kommune. Forældre til unge kan også henvende sig og få hjælp til at finde ud af, hvad man skal gøre, hvis man har en teenager, som trives dårligt.

Der er ikke nogen facitliste for, hvad der sker, når din teenager har problemer. Men hos Ungevejen under Skanderborg Kommune, der rådgiver unge i aldersgruppen 13-17 år og deres forældre om mistrivsel, har man nogle fingerpeg om, hvad man som forældre kan holde øje med.

Intet overskud

Således nævner afdelingsleder Niels Staghøj, at problemer kan spottes ved, at den unge ikke bryder sig om at komme i skole og ofte ikke får lavet sine ting.

»Måske melder den unge sig ud af sin fritidsaktivitet. Der kommer signaler om, at den unge ikke har overskud til at indgå i forskellige fællesskaber, og det er her, at det er vigtigt at gribe dem tidligt, så vejen tilbage er kortere,« siger Niels Staghøj.

Forældrene skal således lægge mærke til, hvis den unge isolerer sig og ændrer adfærd i forhold til, hvad der ellers har kendetegnet ham eller hende.

»Det skal jo ikke gøres til noget hverken farligt eller unormalt at trække sig, men her må vi bare sige, at forældrene er de personer, som kender deres barn bedst,« uddyber Niels Staghøj.

Men det kan vel også være svært for forældre at opdage, når der er noget galt?

»Vi oplever, at unge har svært ved at overskue den ramme, som de skal være ung i. Og her bliver nogle forældre usikre i forhold til både det at være forældre, men også at være dem, der skal skubbe på. I Ungevejen tilbyder vi den her skubben på, og en samtale om, hvordan man kan se sig selv som ung i den ramme, der nu er, som hvis det eksempelvis handler om at gå i skole. Vi kan ikke ændre rammen på gymnasiet, men vi kan tilbyde den unge at tale om, hvordan man kan indgå i rammen og samtidig passe på sig selv,« svarer Niels Staghøj.

Svært at overskue

Hos Ungevejen kan de unge få op til fem samtaler med en rådgiver. Det hjælper som regel. Men der er også andre tilbud.

»Vi tilbyder også gruppeforløb for de unge mennesker, og vi tilbyder samtaler til forældrene, så nogle gange handler det om, at man egentlig tilbyder hjælp på flere forskellige fronter, og så har vi forældrenetværksgrupper og gruppeforløb for unge mennesker,« forklarer Lisa Do, som er socialrådgiver i Ungevejen.

Kan man sige noget om, hvad er den typiske årsag til, at unge mistrives?

»Tidligere talte man om klassisk udsathed som eksempelvis forældre, der manglede ressourcer eller var økonomisk dårligt stillet, og at det belastede de unge. I dag taler man mere om ny udsathed, hvor det eksempelvis handler om præstationsangst, pres fra uddannelse, pres fra jævnaldrende, at de unge meget hurtigt skal forholde sig til rigtig mange ting. Derfor er det ikke nogle få ting, men det er samlet og summen af alle de her små ting rundt omkring, der presser dem,« svarer Lisa Do.

Det er unge blandt alle samfundslag, der rammes af mistrivsel og henvender sig til Ungevejen. Og herunder er det også ressourcestærke forældre, der kommer med deres unge mennesker og gerne vil have noget hjælp.

Flere holder øje

Det er ikke kun forældrene, som holder øje med deres unges trivsel. Det kan også være fra andre forebyggende instanser som eksempelvis skolernes sundhedsplejersker og PPR-psykologer, som råder forældrene i at søge Ungevejen.

Ungevejen har siden starten i 2020 været rundt og slå på tromme for rådgivningen med oplæg og reklame, således at praktiserende læger, skoler og UU-vejledere har kendskab til ordningen.