Fortsæt til indhold

Kom til synstest i Synoptik i Skanderborg

Synet kan reddes, hvis du kender symptomerne – men det gør tre ud af fire danskere ikke.

Samfund
sra

Kender du symptomerne på alvorlige øjensygdomme, er der gode chancer for, at du ikke ender som en del af den statistik, som fortæller, at der findes 65.000 danskere, der er blinde eller svagtseende. Men tre ud af fire danskere kender slet ikke til symptomerne på alvorlige øjensygdomme. Det viser en undersøgelse fra Synoptik via Epinion, skriver Synoptik i en pressemeddelelse.

I anledning World Glaucoma Week sætter Synoptik derfor ekstra fokus på danskernes syn og inviterer til gratis udvidet synsprøve fra mandag den 27. marts til fredag den 31. marts. For synet udvikler sig hele livet, og der findes øjensygdomme, der udvikler sig snigende og langsomt, og som kan betyde varigt synstab.

»Det kan være livsomvæltende at få et dårligt syn, så der er god grund til at være opmærksom. Vi ønsker ikke, at danskerne skal gå og være nervøse, men hvis du kender symptomerne på en række øjensygdomme eller går jævnligt til synsprøver, så er der større chance for, at du kan reagere i tide,« siger Annette Slyngborg, leder af klinisk udvikling hos Synoptik.

Vær ekstra opmærksom

Heldigvis er der som regel gode chancer for at redde synet, hvis sygdommene opdages i tide. Men der er én sygdom, man skal være ekstra opmærksom på. Nemlig grøn stær, som World Glaucoma Week sætter fokus på.

Sygdommen findes i to versioner. Den akutte, men sjældne, grønne stær giver pludselige smerter, sløret syn, hovedpine og kvalme, og her er der gode chancer for behandling, da symptomerne automatisk vil få dig til at opsøge optiker eller læge.

Men den kroniske, mere udbredte grønne stær er en anden sag. Det er den, der er årsag til, at forfatter og debattør Knud Romer er ved at miste synet, fordi sygdommen blev opdaget for sent.

»Det skumle ved kronisk grøn stær er, at der ingen symptomer er. Den kommer snigende og tager lidt af synet i periferien, så man ikke opdager, at man er blevet blind, før det er for sent. Derfor er en udvidet synsprøve med sundhedstjek hos optikeren en god idé. Hvis optikeren ser tegn på udvikling af grøn stær, anbefales en kontrol hos øjenlægen, så behandlingen sættes i gang, inden der er sket et for stort tab af synet,« siger Annette Slyngborg.

Synsprøven tjekker tegn

Til den udvidede synsprøve, som Synoptik tilbyder, tjekker de autoriserede optikerne ikke kun, hvor godt eller dårligt, du ser. De ser også efter tegn på en alvorlige række øjensygdomme som glaukom (grøn stær); for jo hurtigere, sygdommene opdages, jo bedre chancer er der for at redde synet.

Synoptiks autoriserede optikere vil også kunne se efter tegn på livsstilssygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk. Hvis øjeneksperterne observerer alvorlige forandringer i øjnene, vil de anbefale dig at blive undersøgt nærmere af øjenlæge eller egen praktiserende læge.

Kom ind i Synoptik på Adelgade 98 i Skanderborg fra mandag den 27. marts til fredag den 31. marts, hvor butikschef Karen Berdien og hele teamet står klar til at give dit en grundig, gratis udvidet synsprøve med sundhedstjek.