Langt fra alle er klar til et liv på landet

De senere år er trafikken af bosætning stort set kun gået en vej. Fra land og opland mod by og storby, og den har kun taget til i styrke de senere år.

For selv om landsdækkende undersøgelser har vist, at en fjerdedel af danskerne drømmer om at bo på landet, så kan man samtidig – og i de samme undersøgelser – konstatere, at det bliver ved snakken: Vi bliver, hvor vi bor.

Og er der endelig nogen, der flytter ud, så vender en hel del af dem hurtigt hjem. Statens Byggeforskningsinstitut gennemførte i 2010 en undersøgelse om flytninger til yderkommuner, og her viste tallene, at 20 procent flyttede retur inden for et år. Det betyder jo så også, at 4 ud af 5 fandt noget af det, de søgte på landet, og valgte at blive.

Jeg havde en kollega, som erstattede byen med en nedlagt landejendom. Han summerede glæden ved livet på landet meget godt op:

»Vi kommer aldrig herfra. Om vinteren er der ingen, der kunne drømme om at købe huset. Og om sommeren vil vi ikke sælge det.«

Livet på landet er ikke for alle. Det er en lang liste af plusser og minusser, som man skal gøre op med sig selv og sin familie, om man samlet set får gevinst eller ulempe af.

For livet på landet er hårdt arbejde, slid og slæb med vedligehold og pasning, lugt af lort og alenlang transport at ungerne… men det er også højt til loftet, ned i gear, nærhed og selvforsyning, lyden af fuglefløjt og natsort himmel med millioner af stjerner og boligpriser, man kan være med på.