Hr. Møllers rejse slutter på Hellerup Kirkegård

Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller skal begraves på Mærsk-familiens gravsted på Hellerup Kirkegård. Det bliver sammen med en lang række af store nu afdøde danskere.
Skibsreder Knud Lauritzen, borgmester Jørgen Gotfredsen, sejlsportsmanden Ole Berntsen, minister Poul Nørgaard, vittighedstegneren Hans Quist, sølvsmed Georg Jensen, forlagsboghandler Jørgen Lademann, frihedskæmperen Leif Einar Bindesbøl, diplomat Nils Svenningsen, instruktør Alice O'Fredericks, eventyreren Arne Falk-Rønne, operasangerinden Edith Brodersen og sportsmanden Knud Lundberg, Listen er lang over kendte danskere, der ligger begravet på Hellerup Kirkegård.
Snart bliver endnu et navn tilføjet. Det sker, når Mærsk Mc-Kinney Møller bliver stedt til hvile på familiens gravsted, hvor skibsrederen kommer til at ligge side om side med sin mor og far, to søskende samt sin elskede hustru, Emma.

Borgerskabets krav

Hellerup Kirkegård blev indviet den 4. februar 1912. Kapellet er tegnet af arkitekt Andreas Clemmensen og opført i 1913-14 og blev udvidet med kontorlokaler i 1952.
I forhenværende skoleinspektør L. Godtfredsens bog beskrives kirkegårdens første år således:
"Fra Hellerup kom kravet om en kirkegård i 1907. Kravet anerkendtes fuldt ud, og det følgende år købte kommunen et areal af Ibenske Jorder og udlagde et til kirkegård. Borgerskabet var imidlertid ikke tilfreds med forholdene på den nye kirkegård, og Grundejer- og Kommunalforeningen henvendte sig sig hen på sommere 1912 til sognerådet i en skrivelse angående Hellerup Kirkegårds "skandaløse forfatning". Sognerådet overdrog derpå en havearkitekt at udarbejde planer for ordningen".
Hellerup Kirkegård blev udviklet i en periode, hvor det var mode at have så stort og dyrt et gravsted som muligt, men i takt med den ændrede holdning til familiegravstedet nedlægges hen ad vejen flere og flere af disse store gravsteder.

Søstre og frihedskæmpere

Kirkegården er begravelsesplads hovedsagligt for Hellerup-områdets beboere, men også for den nordlige del af Københavns Kommune. Desuden har Sct. Lukas søstrene deres helt egen begravelsesplads her. De mange frihedskæmpergrave, markeret med en særlig mindeplade på monumentet, minder om et mørkt kapitel i Danmarks historie.
I takt med ændringen i begravelsesformen blev der indrettet en Fællesurnegrav, placeret centralt i den smukke lund ved kapellet og udsmykket med et ældre monument.