6000 år gammelt stenalderfund omgivet af mystik

"Alt her er faktisk atypisk, lige bortset fra husenes placering ved vand. Der er tale om en lang række specielle forhold, som rejser flere spørgsmål end de giver svar, og vi håber derfor, at kommende analyser kan hjælpe os."
Sådan siger museumsinspektør ved Folkemuseet, Pernille Pantmann. Dét hun taler om er arkæologernes fund af en 6000 år gammel boplads ved Møllemosegård.

Boplads fra bondestenalderen

Siden midten af marts har museets folk været igang med at grave i området, hvor der skal etableres fodboldbaner, og fredag 13. april blev grave-projektet afsluttet.
"Vi har fundet en boplads med huse fra bondestenalderen. Der har måske været et eller to huse, og de har ligget ned til kanten af et vandhul, der nu er et optørret mosehul. Placeringen af huse sådan et sted er typisk nordsjællandsk og derfor noget, vi tit ser," siger Pernille Pantmann og fortsætter:
"Man har formentlig brugt vandet i husholdningen, ligesom vandet nok har været samlingspunkt for vildt, hvilket var lig med føde. Og det har måske været nemmere at rydde land ned til et vandhul."
"Men så er det også slut med det typiske. Dét vi ellers har fundet - eller ikke fundet her - undrer os."

Meget der er anderledes

Pernille Pantmann fremhæver, at det er specielt, at folk har valgt at bo på bopladsen ved Møllemosegård gennem flere generationer.
"Vi kan se, at der er bygget nye huse hen over de gamle, så det må have været et godt sted at bo, og man kan ikke have haft behov for at flytte," siger museumsinspektøren og understreger, at det er en teori, men også en kraftig formodning.
Hun anfører, at selvom der på stedet kun har ligget et par huse samtidig, har det været masser af kontakt til andre beboelser i nærheden og i et større område, for man boede godt nok i små enklaver, men samledes til f.eks. begravelser og kulthandlinger.
Men der er flere specielle forhold, der springer arkæologerne i øjnene:
"Vi har ikke fundet ret mange redskaber, hvilket vi ellers plejer i rigt mål. Vi ved ikke hvorfor, men håber at analyserne kan give nye facetter til vores viden. Vi har heller ikke fundet ting og sager, der er smidt i mosen, hvilket har været særdeles almindeligt, så her er fundet også meget anderledes."
"Vi har til gengæld fundet et husoffer, som har været udtryk for en kultisk handling: Et lerkar med mad er placeret under en bærende stolpe på et hus. Det finder vi ikke så tit. Men det er især husofferet, der gør, at vi kan datere bopladsen til bondestenalderen."
"Vi har fundet stolpehuller til huse og gruber til affald, men så har vi også fundet nogle helt anderledes huller, som vi simpelthen ikke lige nu kan svare på, hvad man har brugt til."
"Vi tager en lang række jordprøver med hjem til analyser og undersøgelser med henblik på præcise dateringer, og så håber vi på nogle svar. Der er mange tråde at rede ud," siger Pernille Pantmann.
Museumsinspektøren oplyser, at Folkemuseet løbende lægger sin viden ud på folkemuseet.dk, hvor man også kan læse om andre udgravninger i lokalområdet.