Ny skoleleder på vej til Midtdjurs Friskole
Ansættelsessamtaler i denne uge med ny skoleleder til Midtdjurs Friskole
Anette Bonde
Ansættelsesproceduren er i fuld gang med at finde en ny skoleleder til Midtdjurs Friskole i Nimtofte, efter at den hidtidige leder Bjørg Vestøl måtte sygemelde sig.
Hun fratrådte sin stilling pr. 1. maj. Konstitueret skoleleder Christine Høeg Hansen oplyser, at Bjørg Vestøl er i bedring.
Med fratrædelsen begyndte en proces med at slå opslå stillingen efter ny skoleleder, og den er nu kommet så langt som til ansættelsessamtalerne. Der var 13 ansøgere til stillingen, og ansættelsessamtalerne finder sted onsdag 6. juni.