Fortsæt til indhold

Landets største huse ligger i Hammel

Vejen med landets største huse finder man i Hammel, nemlig på Pøt Møllevej.

Samfund
Erling Baastrup

Boligsiden.dk har opgjort, hvad det gennemsnitlige antal bolig-kvadratmeter er på landets gader og veje, og resultatet er, at Pøt Møllevej er en suveræn vinder. Her er husene i gennemsnit på 733 kvadratmeter. Nr. to på listen er nede på 530 kvadratmeter og ligger på Sydsjælland.

Forklaringen?

Efter af have gransket det spøjse resultat bl.a. med hjælp fra Gert Thiede, der bor på Pøt Møllevej i "Skjød-enden", er det nok ikke så overraskende endda. På vejen ligger fire almindelige beboelser og så et par mere usædvanlige. Først drejer det sig om beboelsen ved "den røde lade" og på Skovriddergården. De er ret alimindelige i en boligstatistik. Dertil kommer så Pøt Mølle, der jo har mange kvadratmeter i form af restaurant og værelser, Endelig er der Frijsenborg Slot tilbage. Adressen opgives lidt forskelligt rundt omkring, men på adressen Pøt Møllevej 15 finder vi i hvert fald et hus med 45 værelser! Mon ikke det forklarer den usædvanlige rekord.