Operatørfejl stoppede Piraten i Djurs Sommerland
15 gæster i forlystelsesparken ved Nimtofte måtte lørdag aften tage trappen for at komme ned fra den populære rutsjebane
En af de mest populære forlystelser i Djurs Sommerland, rutsjebanen Piraten, stoppede på et ubelejliget tidspunkt lørdag aften, skriver ekstrabladet.dk.
Det betød, at 15 gæster kunne nyde udsigten i det gode vejr 32 meter over jorden. Selvfølgelig ikke en rar oplevelse for alle, men heldigvis har Djurs Sommerland et minutiøst beredskab, der har prøvet situationen tidligere.
"Det er en operatørfejl, som en af vores personaler desværre har begået. Han er kommet til at trykke på nødstopknappen, og det har stoppet rutsjebanen. Og så går vores beredskab automatisk i gang, og vores personale hjælper folk med at komme ned, siger Djurs Sommerlands direktør Henrik B. Nielsen til ekstrabladet.dk.
To af forlystelsesparkens medarbejdere hjalp de 15 "pirater" ned ad trappen på rutjsebanens side - af sikkerhedsmæssige hensyn blev de spændt fast med sedler, og helt i forhold til sædvane var det børnene, der kom ned først.
To medarbejdere fulgte de 15 sommerlandgæster ned ad trappen på rutjsebanens side - af hensyn til sikkerheden blev de spændt fast med seler.
"Vi er ikke stolte af, at det sker. Men der er ikke andet at gøre end at hjælpe folk ned, og så snakker vi med dem," siger Henrik B. Nielsen til ekstrabladet.dk.
For at prøve Piraten, der skyder en topfart a' 90 kilometer i timen, skal man være mindst 140 centimeter høj.
Man skal være over 140 centimeter høj for at prøve forlystelsen, hvis tophastighed er 90 kilometer i timen, og der har altså ikke været helt små børn med i de nødstandsede vognene.