To aarhusianske massemordere blev oplært på samme adresse i Vestergade

Sig Vestergade til en aarhusianer, og mange vil tænke på Peter A.G. Nielsen, der slingrer ned ad Vestergade en forårsdag efter at have røget en stråhat.

Vestergade er blevet en festlig, fredelig og fornøjelig gade med masser af spisesteder og cafeer.

Tidligere havde Vestergade et helt andet ry og sine mørke sider.

Der skete alvorlige og uhyggelige ting i gaden. To af Besættelsens værste uhyrer blev således udklækket i nr. 21 – en ejendom fra 1550 mellem Emil Vetts Passage og Grønnegade.

Ejendommen, der er blandt byens ældste, er i dag præsentabel efter en omfattende restaurering. Den huser et kirkekontor, men i 1930’erne så her herrens ud.

Dengang var det heller ikke uden risiko at slingre ned ad Vestergade.

Man risikerede klø, overfald eller ligefrem at havne i detentionen.

De to uhyrer blev ideologisk påfyldt i værkstederne i nr. 21. Valdemar Hansen & Søn var et malerfirma, og her kom Kaj Henning Bothildsen Nielsen i malerlære efter sin konfirmation.

Et andet af værkstederne var et børstenbinderfirma, der blev drevet af Peter Lund, en fanatisk og berygtet nazist. Da sønnen Robert ikke kunne opdrive en læreplads, kom han i lære hos faderen, men det blev i den rene nazisme.

Hårdkogte mordere

Både Kaj Henning Bothildsen Nielsen og Robert Lund blev i krigens sidste del medlemmer af den tyske terrororganisation Petergruppen, som var oprettet på direkte krav fra Hitler. Gruppen, der talte danske og tyske medlemmer, skulle gengælde sabotage med terror som reaktion på den voksende modstand i Danmark.

Begge blev dødsdømt ved retsopgøret og henrettet i 1947. Kaj Henning Bothildsen Nielsen for 55 drab, 11 drabsforsøg, 84 sprængninger og seks togattentater, der i alt kostede 26 mennesker livet.

Robert Lund, der kun var 20 år, da krigen sluttede, deltog i 13 drab, 27 sprængninger og et togattentat.

I denne artikel fører det for vidt at gennemgå Petergruppens mange ugerninger. Derfor blot et par eksempler:

Gruppen var hæmningsløs i Guldsmedgade-kvarteret i Aarhus under helvedesnatten til den 22. februar 1945. Sprængstoffet, der var opsnappet fra de britiske nedkastninger til modstandsbevægelsen, var højeksplosivt og brandfarligt og blev uden varsler af nogen art fordelt i gaden. Sprængblyanterne var stillet forskelligt, så brandvæsenet aldrig anede, hvornår den næste terrorbombe eksploderede og derfor en tid holdt sig på afstand.

Byens største brand

Angrebet udløste den største brand i byens historie. I fire døgn kæmpede 477 personer mod ilden, og havde det ikke været for den heroiske indsats, ville også Latinerkvarteret være lagt øde.

Syv mennesker omkom, men byens borgere hjalp i stort tal med at redde beboere.

En af de frivillige var en ung malerlærling, der gik på Teknisk Skole i Aarhus og boede øverst oppe i hjørneejendommen Guldsmedgade-Klostertorv.

Thorkild Simonsen, den senere borgmester, blev selv slynget ud af sengen ved den første eksplosion.

Gruppen kunne også tage på mordturné i Aarhus-området som til Rosenvej 28 i Risskov. Her boede den unge redaktør Børge Schmidt, søn af Aarhuus Stiftstidendes ejer Louis Schmidt.

Natten til skærtorsdag den 29. marts 1945 blev Børge Schmidt offer for hele den stupide brutalitet, som de to fra Vestergade 21, kunne præstere.

Efter at være brudt ind i huset listede Bothildsen Nielsen og Robert Lund op på 1. sal for at finde soveværelset. Første dør var til badeværelset, den næste til børneværelset, inden de kom til soveværelset. Her havde Børge Schmidt hørt de ubudne gæster og tændt sengelampen. Han fandt aldrig ud af, hvad de ville, før Bothildsen Nielsen åbnede døren og straks skød Børge Schmidt med sin Colt-pistol. Han fik derpå en ”klemmer” - en patron satte sig fast - og trådte til side. Robert Lund gik ind i soveværelset. Hustruen skreg, og manden gemte sig under dynen, men blev ramt af fem-seks kugler, inden Bothildsen Nielsen igen affyrede et lignende antal.

Hvilket mareridt! Mordet var uden betydning for krigen, der var forbi fem uger senere.

Formålet med terroren var alene at presse modstandsbevægelsen til at afstå fra nye aktioner i den borgerkrig, der udspillede sig mellem frihedskæmperne og tyskernes danske håndlangere.

Ideologisk skoling

Begge uhyrer så sig som deltagere i en kamp for Tyskland.

De var ideologisk skolet hjemmefra. Bothildsen Nielsen var erklæret socialdemokrat og præget af sin mor, da han begyndte i malerlære. Han var nazist, da han fik sit svendebrev, for han blev påvirket af sin den unge mester, der under svireture i byen smittede lærlingen med sin begejstring for ”Der Führer”.

Robert Lund voksede op til beretninger om Hitlers fortræffeligheder. Som 12-årig meldte faderen ham ind i Dansk Nationalsocialistisk Ungdom, og han blev sendt på flere kurser i Hamburg for at lære den rette tro.

Under krigen meldte begge fra Vestergade sig til tysk krigstjeneste, men blev kasseret som følge af helbredsproblemer.

Til gengæld kunne Schalburgkorpset bruge dem, og de havnede i Petergruppen.

For kort tid siden fandt man en soldaterbog til Schalburgkorpset, der havde tilhørt Bothildsen Nielsens svoger og Roberts storebror Rudolf Lund. Den lå i skunken i det hus i Hasle, hvor familien Lund havde boet, sammen med nogle granater.

Det vakte betydelig opsigt, selv om gruppens mange ugerninger selv i dag langt overskygger lidt ammunition.