Lokalråd udvider bestyrelsen til 10 personer
Ulstrup Lokalråd afholdte for en måned siden generalforsamling, og den nye bestyrelse har nu haft sit første møde og konstitueret sig.
Nanna Skov Nielsen fortsætter som formand for lokalrådet med Anja Finnemann Wiuff som næstformand, Christina-Marie Veje som sekretær og Carsten Nedergaard Kristiansen som kasserer.
Der blev valgt to nye ind i bestyrelsen, der nu består af hele 10 personer.
»Det er rigtig godt med mange gode kræfter til at udføre de projekter, der er på tegnebrættet. Vi kan på denne måde idégenerere, eksekvere og have visioner og mål, der faktisk er opnåelige, fordi vi er en stor bestyrelse, og der blandt andet er mulighed for at lave arbejdsgrupper,« fortæller Nanna Skov Nielsen.
De øvrige seks medlemmer af bestyrelsen er Trine Kongsgaard, Thomas Hedegaard Søby, Torben Gammelgaard Kristensen, Rene Laursen, Pernille Marie Hviid Hansen, Thorbjørn Lager.