Fortsæt til indhold

Ordrupgaard køber spejllabyrint

Jeppe Heins kunstværk får permanent ophold

Samfund
Af Mikael Østergaard

Jeppe Heins 70 kvadratmeter store installation 'Semi Circular Mirror Labyrint' var det første bidrag til Ordrupgaards nye satsning, Kunstpark Ordrupgaard, der åbnede i juni 2013.
Ambitionen er at skabe en anderledes, inspirerende og udfordrende kunstoplevelse under åben himmel og i grønne omgivelser.
Spejllabyrinten er lavet specielt til Ordrupgaards park, og Jeppe Hein valgte selv placeringen - omgivet af gamle træer og tæt på museets café.
Nu har Ordrupgaard besluttet at købe kunstværket, med støtte fra Det Obelske Familiefond og 15. Juni Fonden. Desuden har museet købt Jeppe Heins 'Dimensional Mirror Mobile', der hænger i museets gamle frugthave.