Fortsæt til indhold

“Hvor langt vil du gå for fællesskabet”

I Sara Blædels netop udkomne krimi Dødesporet’ tager hun livtag med fællesskab og eksklusion i et lille samfund som Hvalsø, hvor hun selv er opvokset

Samfund
Af Pernille Borenhoff

Du har venner. Spiller håndbold. Fester med de farlige drenge og de frække piger. Og har det sjovt. De er en del af fællesskabet.
En nat efter et halbal befinder du dig på passagersædet af en bil. Du er lun på den to år ældre dreng med det halvlange hår og de mørke øjne. Han har lige fået kørekort og med fuld fart suser I ud ad landevejen. På landet er der mørkt om natten. Rigtig mørkt. Og for at øge spændingen slukker han bilens lygter, da I passerer et kryds med 160 kilometer i timen. Spændingen i bilen er intens. Vil I klare det. Eller...
Forfatteren Sara Blædel har ikke selv befundet sig i en sådan situation. Men hendes ungdomsveninde fra Hvalsø har. Og Sara kunne for den sags skyld lige så godt selv have været passager i bilen. Og begivenheden, der rent faktisk har fundet sted, gjorde så stærkt et indtryk, at følelsen af, at nogen kunne finde på det, stadig sidder i kroppen.
Scenen indgår i Sara Blædels seneste bog 'Dødesporet', der især foregår i området omkring Hvalsø, hvor Sara Blædel voksede op, inden hun som 17-årig lagde den lille by bag sig for først at flytte til København og langt senere til Virum, hvor hun nu bor med mand og barn.

Samfundets normer

“Når man bor i et lille samfund som f.eks. Hvalsø, er der en masse hensyn, man skal tage. For uha, man skal jo nødigt lægge sig ud med nogen. For det er måske trænerens søn, der kører som en idiot. Og så får du måske ikke en plads på holdet, hvis du snakker. Og derfor strækker man sig længere og kan havne i situationer, som man ikke ønsker. Man tier og indordner sig, fordi man ikke vil skille sig ud. Man flyder med og risikerer at gøre ting, man dybest set ikke har lyst til blot for at være en del af fællesskabet”, siger Sara Blædel, da avisen møder hende over en kop kaffe og en Napoleonshat i cafeen på Stadsbiblioteket i Kgs. Lyngby.
Sara Blædel ønsker ikke at pege fingre af nogen. Og hverken steder eller personerne i bogen er virkelige.
“Men jeg har sat mig selv mere på spil end tidligere ved at undersøge det lille samfunds sårbarhed. Jeg har lagt historien i mine egne fodspor og troede egentlig, at der var meget, jeg havde lagt bag mig, men mange erindringer dukkede op undervejs i arbejdet med bogen. Følelser, jeg havde lagt låg på, hvor jeg selv skulle lære at balancere, og hvor jeg skulle tage stilling til og føle efter, hvor langt jeg ville gå”, fortæller Sara Blædel.
Fredag aften var Sara Blædel i Roskilde for at fortælle om sin bog. Og den 6. december er hun der igen. Og befinder sig dermed i persongalleriets og handlingens epicenter.
“Jeg glæder mig til at komme derned. Jeg har jo ikke noget udestående med nogen i Hvalsø eller omegn, men jeg sætter bare en finger på, hvordan det kan gå i et lille samfund, hvor man er mere afhængig af hinanden, end man er i en forstad eller i en storby”, siger hun.
I det hele taget er den 49-årige forfatter vild med at møde sine læsere. Både på facebook og i det virkelige liv. Og de er vilde med hende. Tre gange er hun blevet kåret til danskernes yndlingsforfatter. Og 1,5 millioner solgte bøger på blot ni år taler deres eget tydelige sprog.
“Jeg har Danmarks bedste læsere og kårer DEM som mine yndlingslæsere. Nogle af dem er nærmest mere inde i romanernes univers, end jeg selv er. De lever virkelig med i mine historier og i karaktererne”, siger hun.
Når Sara Blædel ikke møder sine læsere rundt omkring i landet ved arrangementer, er hun i kontakt med læserne på facebook, hvor omkring 13.500 følger hende.
“I går var jeg i Hjørring, og der kom en kvinde og sagde: Kan du huske mig? Det var mig med rotten”, fortæller Sara, der i den grad får engageret læserne i sin skriveproces.
“Jeg spurgte f.eks. hvad hunden skulle hedde og fik 800 svar. Og da jeg skulle skrive om Camilla, der bliver påkørt, spurgte jeg, om der var nogen, der vidste, hvordan det føles at blive påkørt. Jeg fik så mange svar, og det er en helt ny måde at være mig på. Jeg er jo i meget tættere kontakt med mine læsere end tidligere”, siger hun.

Asatroende i Herlev

Historien starter, da den 15-årig dreng Sune, hvis mor ligger for døden med cancer, sammen med sin far tager i skoven for at blive ungdomsviet til asatroen. Indvielsen finder sted ved en gammel hul eg i skoven omkring Hvalsø, og hvad der sker under og efter indvielsen, skal ikke afsløres her.
“Da jeg tilbage i 1996 arbejdede som journalist, lavede jeg en historie om to unge, der var asatroende. Og det var en meget speciel oplevelse at møde dem i deres lejlighed i Herlev, hvor der var vikingesymboler overalt. Der er historier, man aldrig spilder, og denne er en af disse. Jeg synes, at det nu var spændende at dykke længere ned i asatroen og bruge det i romanen”, siger Sara Blædel og understreger, at hun på ingen måde har noget imod asa-troende, selvom nogle af ‘skurkene' i 'Dødesporet' tilhører denne trosretning.
“Jeg kan godt forstå noget af deres tro. At de hylder naturen og dyrker vores gamle guder. Og så er de, der handler forkert i denne fortælling, jo også ekskluderet af de andre asa-troende”.

Ny bog

For alle de læsere, der drømmer om at læse nyt om Louise Rick, der i mellemtiden er blevet chef for Eftersøgningstjenesten ved Københavns Politi og hendes veninde Camilla, er der godt nyt.
“I bogen 'De Glemte Piger' fik Louise en assistent Eik. Og han har vist sig at være en karakter, det er værd at beskræfige sig mere med. Hans kæreste forsvandt fra en båd, og jeg glæder mig vildt til at skrive hans historie”, siger Sara Blædel.
De næste par måneder er kalenderen fuldt besat med at møde læserne landet over, men når det bliver januar trækker hun sig tilbage for at starte på den nye roman.
“Jeg kan slet ikke vente. Jeg er faktisk helt oppe at køre over, at jeg skal til at fortælle den historie. Jeg vil bare så gerne vide mere om ham Eik og hans kærestes forsvinden”, siger Sara Blædel.

“Jeg har jo ikke noget udestående med nogen i Hvalsø eller omegn, men jeg sætter bare en finger på, hvordan det kan gå i et lille samfund, hvor man er mere afhængig af hinanden, end man er i en forstad eller i en storby”

Kort om Sara
49 år
Uddannet tjener fra Søllerød Kro
Journalist
Debuterede i 2004 som skønlitterær forfatter med 'Grønt Støv' - den første bog i serien om Louise Rick
'Dødesporet' er nummer otte i serien
Har netop rundet 1,5 millioner solgte eksemplarer siden 2004
Under udgivelse i 18 lande
Tre gange kåret som danskernes yndlingsforfatter


Uddrag
Den unge kvinde kæmpede fortsat for at komme fri, men mændene voldtog hende én efter én. Hver gang hun forsøgte at slå dem væk, sparke fra sig, fik hun flere slag, og da den sidste var færdig, og de to mænd, der havde holdt hende fast mellem sig, slap, sank hun til jorden og blev liggende.
Sune ville skrige, men lydene satte sig fast i halsen”. Scene fra Ungdomsindvielsen, Dødesporet, side 18.