Hvem skal passe overdrevene

Mellem højproduktive marker ligger små naturperler med et væld af planter og dyr. Disse såkaldte overdrev har ikke været dyrket i mange år og blev førhen brugt som afgræsningsarealer til fx kvæg.
Overdrev udgør mindre end en procent af landbrugsarealet og består ofte af ufremkommelige områder, man ikke kan dyrke. I stedet blev de i gamle dage brugt som græsgange, hvilket har medvirket til at områderne forblev lysåbne og nærringsfattige.
I et nærringsfattigt miljø svækkes græssers vækst, hvormed der skabes plads til mange andre arter. De lysåbne overdrev giver levesteder for de mest sjældne og truede arter i Danmark. Hvis områderne ikke passes, vil disse arter efterhånden forsvinde.

Nutidens pasning af overdrev

Landmanden har pligt til at holde områderne delvis ryddet for træer og buske, men ikke pligt til at sørge for den yderligere pasning som fx afgræsning eller slåning. Hvis landmanden skal stå for hele pasningen af overdrevene medfører det udgifter til blandt andet hegning samt tilsyn og transport af dyrene. Der skal desuden indkøbes dyr, hvis landmanden ikke har egen besætning. Disse yderligere omkostninger kan ikke dækkes af det nuværende tilskud.

Hvem skal passe overdrevet

For at få overdrevene afgræsset i fremtiden, er det så landmændene, som skal pålægges denne pligt eller kan der findes alternative løsninger?
Visse steder har lokalbefolkningen indgået et samarbejde med landmanden om at holde kødkvæg på områderne. De lokale overtager dermed landmandens arbejde med opsyn og vedligehold, men til gengæld får de godt kød og bidrager til vedligeholdelsen af nogle af Danmarks sårbare naturarealer.
Det er vigtigt, at vi alle i fællesskab tager hånd om naturen, da vi påvirker den, men samtidig også har stor glæde af den. Pasning af overdrevene kunne derfor være et samarbejde mellem landmanden og lokalbefolkningen,