Fortsæt til indhold

Christian Sagild udnævnt til ny formand

Direktøren er nu også i spidsen for Forsikring & Pension

Samfund
Arkiv

53-årige Christian Sagild fra Hørsholm er netop blevet udnævnt til formand for Forsikring & Pension.
Christian Sagild har en baggrund som direktør i forsikringsvirksomheden Topdanmark. Uddannelsesmæssigt har han en kandidatgrad i forsikringsvidenskab.
Den nye formand vil fortsætte linjen fra forgængeren, Peter Damgaard Jensen, der især går ud på at skabe åbenhed og gennemsigtighed i forsikringsbranchen.
"Vi skal lytte til vore kunder og de ønsker, vores omverden har. Det er evnen til at dække kundernes behov, der bestemmer ens succes," siger Christian Sagild.
Christian Sagild har siddet i bestyrelsen for Forsikring & Pension siden 2009. I sin nye funktion vil han bl.a. sætte fokus på at videreudvikle værktøjer som forsikringsguiden.dk og kæmpe for, at branchen ikke bliver overreguleret.