Elsted-fusser i løb
Christina S. Johansen
Samtlige institutioner under Elsted Dagtilbud har netop deltaget i et fælles motionsløb i Troldeskoven.
Der var højt humør ved Lystrup Kirke, da børnene fra Vuggestuen Godthåb, Elsted Børnehus, Børnehaven Troldehøj, Ørnereden, Hasselhaven, Blomsterhaven og Børnehuset Lyset mødtes til fælles opvarmning, inden motionsløbet blev skudt i gang.
En efter en blev institutionerne sendt af sted på turen med klapsalver og tilråb. Hurtigt blev skovens dybe stille ro udskiftet med glade børnestemmer og latter, da børnene gik eller løb den afmærkede rute i skoven. Nogle børn havde så meget krudt at brænde af, at de valgte at tage ruten mere end én gang.