Fortsæt til indhold

Bedstemødre holder julemarked i Blockbuster

Der blievr liv og glade dag i Skandeborgs lukkede videobutik i hele julemåneden

Samfund
Arkiv

Skanderborgs lokale hjælpeorganisation ”Bedstes Børnehjælp” holder kunsthåndværker og julemarked i Skanderborg fra fredag 29. november til 20. december. Markedet er åbent hverdage fra klokken 12-18 og lørdag og søndag fra klokken 11-16. Vi har lånt den gamle Block Buster butik, Adelgade 48.
For at lave et interessant og varieret kunsthåndværker og julemarked, har vi inviteret otte lokale kunsthåndværkere til at fylde butikken med spændende nyt strik design, klassisk håndlavet strik, nisser, smykker af sten, smykker af skrot, fantastiske juletæpper, keramik, skulpturer, skind, knive og malerier sammen med Bedstes Børnehjælp.
På markedet deltager foruden Bedstes Børnehjælp: Tove Brøndun med malerier, Lis Kristiansen med skulpturer, Vibeke Bottke med smykker af sten, Lena Stenmann med keramik, Grethe Eriksen med strik og nisser, Charlotte Bottke med malerier, Henning Buskjær Andersen med håndlavede knive, læderarbejder og smykker af skrotmateriale, Skanderborg kvinder med juletæpper til fordel for uddannelse af kvinder i Himalaya og Bedstes Børnehjælp med håndstrikkede huer, halsedisser, vanter, pulsvarmere, tørklæder og sokker.
Læs mere om Bedstes Børnehjælps hjælpearbejde på: www.bedstesbornehjalp.dk