Ja, det er da også for galt!

På det seneste har der været temmelig meget fokus på de farlige lyskryds i vores område – og på det, at der er helt utroligt mange, der kører over for rødt lys. Det er drønende livsfarligt, når det sker i de høje hastigheder, der lidt for ofte ses, og der er endda nogle, der har hængt et banner op for at gøre opmærksom på, at dette er et af de farlige kryds i byen.
Det er dybt forkasteligt at køre over for rødt, det kan vi godt se, for færdselsreglerne er der for vores egen skyld og for at beskytte os mod at blive trafikofre. Derfor er det også uhyggeligt at se, at det ikke kun er biler, motorcykler, scootere og knallerter, der kører over for rødt. Det er også cykler. I massevis endda, og fodgængere – og det er dybt tankevækkende, at lige netop sidstnævnte to kategorier er så bløde trafikanter, at de meget nemt kommer alvorligt til skade. Men det sker jo ikke for mig, kan man næsten se, de tænker.
Vi er rigtigt gode til at blive enige om, at der ikke er nogen, der må køre over for rødt – af de andre altså, men når det kommer til mig, er det jo en helt anden sag. Jeg kan jo godt overskue situationen, og der sker ikke noget ved, at jeg lige lister mig overfor gult, når jeg har lidt travlt, jo, reglerne gælder selvfølgelig for alle – men ikke helt på samme måde for mig... Og det er her, det begynder, her, kæden hopper af!
På søndag skal vi høre om en mand, der får eftergivet en gæld, der er helt astronomisk. Han skylder faktisk sin herre flere storebæltsbroer, men da han klager sin nød for ham og beder så mindeligt om udsættelse og om ikke at blive sat i gældsfængsel, som det egentlig var meningen, han skulle, forbarmer herren sig over ham og slår en streg over det hele. Han er jo selvfølgelig lykkelig – han har fået livet tilbage!
På vej ud af slottet støder han ind i en kollega, der skylder ham et lille bagatelagtigt beløb. Han forlanger straks at få gælden indfriet, og da kollegaen ikke har nogle penge på sig og beder om udsættelse, bliver han rasende og sørger for, at han på stedet bliver ført bort og sat i gældsfængsel, indtil han har fået betalt hver en øre!
Det er jo fuldstændigt urimeligt! Her har han selv fået eftergivet en helt ufattelig gæld, og så kan han ikke gøre det samme for den stakkels kollega, der skylder ham det rene ingenting i sammenligning!
Hvordan historien ender? Jo, kom på søndag og hør selv! Men minder det ikke en lille smule om, hvordan vi tænker om os selv og andre i forhold til det med at køre over for rødt lys? Vi kan godt gøre det selv, for vi kan jo styre det. Men alle andre? Nej, dér skal hammeren falde!