For sent

Af og til kommer vi for sent. Mange gange er skaden heldigvis til at overskue. Ja, måske bliver ens omgivelser lidt småirriterede på en og over den spildtid, min forsinkelse har medført. Men som regel når vi jo tingene alligevel.
Andre gange er det straks mere alvorligt at komme for sent. Og anderledes ubehageligt. Hvis det er et vigtigt møde, eller allermest hvis det er en livstruende situation, hvor der bare ikke må ske forsinkelser undervejs. Hvis sådan noget sker, og man når frem fuldstændig forvirret og forsinket, så kan man være helt ved siden af sig selv. Kan jeg nå det endnu?
Vi kender det også fra film. En hovedperson bliver, på vej mod en afgørende situation, opholdt og måske distraheret af noget helt udefrakommende. Dramaet skærpes. Når vores helt mon frem i tide, eller bliver det for sent? Er løbet mon kørt?
På søndag skal vi i kirken høre om Jesus, der er ved at komme for sent. En desperat far opsøger ham: Min datter er lige død. Skynd dig at følge med. Hvis du skynder dig, kan du måske nå at vække hende til live igen.
Men på vejen bliver Jesus forsinket af en syg kvinde, der skal helbredes. Hende kan han ikke bare gå forbi, selv om hans mission er nok så presserende. Mon ikke faren til den døde datter har stået og rykket i Jesus for at få ham med videre? Dramaet er tilspidset.
Da Jesus langt om længe når frem til den døde pige, tager han hende ved hånden, rejser hende op og giver hende tilbage til hendes forældre.
Jesus kom sent – men ikke for sent.