Kompostbunkens mirakler

Her i efteråret har haveejerne smidt visne blade og grene på kompostbunken. Andre smider også det organiske køkkenaffald ud på kompostbunken. Det er en nem måde at få ryddet op i affaldet, og en stor sidegevinst er, at i komposten sker det første skridt til genfødsel for det organiske materiale, der ikke længere er brugbart i dets nuværende tilstand.
Gennem forår, sommer og efterår bliver kompostbunken større og større med frugtskræller, afgnavede majskolber, melonskaller, græs- og haveaffald. Alt dette finder sit sidste hvilested i kompostbunken.
Når så vinteren er ovre og sneen smeltet ved den første forårssol, så opdager vi, at kompostbunken er skrumpet ind til kun en tredjedel af størrelsen. Det er den forbløffende, ja mirakuløse egenskab ved en kompostbunke. En meget mystisk proces finder sted. Der sker en reaktion, når regnen vander, solen brænder, og snedækket varmer. Vores hus og haveaffald begynder at nedbrydes og transformeres til noget, hvorfra der kan opstå nyt liv.
For når vi om foråret graver ind nederst i kompostbunken, så er det fin jord, der ligger i midten i stedet for melonskaller og visne blade, som vi kan lægge ved havens blomster og træer for der at skabe fornyet liv. Ved naturens mirakel kan vores affald blive frugtbar, righoldig jord.
Når Jesus første søndag i advent taler om, at han bringer et nådeår fra Gud, så er det samme proces, der sker. Adventstiden er fra gammel tid tænkt som en fastetid, en tid, hvor man får gjort op med affaldet i ens liv, smidt det på komposten, så at sige. Det kan være dårlige vaner, der er kommet til at fylde for meget i ens liv, det kan være egoisme og selviskhed, der har taget for meget over. Det kan være handlinger, der ikke har været gode og måske har skadet andre. Alt det er det tid til at smide på komposten – få smidt ud.
Og så sker det mirakuløse, som vi i kirken kalder nåde. At Gud kan få vores kompostbunke til at skrumpe ind. Hans barmhjertige blik kan få det forkerte, det ubrugelige til at skrumpe ind. Måske vil noget af det ubrugelige endda kunne opstå i en ny livgivende form? Måske har vi lært noget af vores erfaring. Måske er vi blevet mere bevidst om ikke at falde i de samme fejltrin. Måske kan nådens mirakel betyde, at noget af vore eget indre affald kan blive til frugtbar, righoldig jord?
Gud sendte netop sin søn Jesus til jorden for at bringe os et godt budskab om, at vi kan smide alt vores indre affald på hans kompostbunke og blive mødt af hans nådige blik. Der kan være meget indre affald i vores liv, som det kun nytter at kompostere hos Gud, for han kan ændre det vi ikke selv formår. Godt nådeår!