Overset eventyrkunstner får plads på Aros

Var det bare hotelkunst eller var der mere i det?
Det undrende spørgsmål rumsterede hos Aros-direktør Jens Erik Sørensen og fik ham til at dykke dybere ned i Kay Christensens værker.
Et dyk, der nu resulterer i, at museet præsenterer den første store udstilling af den danske maler siden 1981.
Allerede som 15-årig stiftede Jens Erik Sørensen bekendtskab med den danske kunstmaler, da værket 'Den Lille Røde Brandbil' fangede en ung kunstinteresseret teenager.
Og da han i 1979 blev ansat som museumsinspektør på Aarhus Kunstmuseum, fandt han faktisk et Kay Christensen-maleri stående i samlingen i kælderen.
Ligesom på så mange andre museer i landet, så stod hans værker ofte blot på lageret og ventede.
"Det har taget tid at få gjort virkelighed af tankerne om en samlet udstilling med Kay Christensen. Men nu kommer den, og det er jeg usigeligt glad for," siger Jens Erik Sørensen.

Hentet på 17 museer

Værkerne er hentet på i alt 17 museer rundt om i landet. Kun et var i museets egen samling, nemlig 'La Mousse og Stenus Vers'.
"De har haft travlt rundt om på museer med at finde malerierne frem og få dem restaureret, for det har de trængt til," siger Jens Erik Sørensen.
"Kay Christensen er aldrig rigtig blevet stor. Det er en blåstempling af ham, at museerne rent faktisk har hans værker stående. Men det er også lidt tragisk, at han aldrig fandt sit fodfæste. Men han malede på en tid, hvor Asger Jorn og Richard Mortensen tegnede hovedretningerne inden for dansk kunst. Kay Christensens små dagligdagsskildringer af det nære, af kvinder og børn og af en eventyrlig verden var lidt for pænt, lidt for tyndt," forklarer Jens Erik Sørensen.
Kay Christensen var barn af overklassen og manglede aldrig noget. Tværtimod havde han huse i både Måløv, Klampenborg, Rude og Lundby. En lejlighed i Paris og et hus i Sydvestfrankrig.
Han malede, fordi han elskede det og blev beskrevet som en sand livsnyder, men også en følsom maler.
Ofte er det familien og de nære ting, han skildrer.
Som billedet af sønnen Leif, der tog sit eget liv som teenager, eller billedet af sønnen Mads, der kigger ind gennem et vindue.

Elskerinden er med

Også hans elskerinde La Mouche (skønhedspletten) går igen på mange malerier.
"Der er meget melankoli, sorg, længsel, men også kærlighed til stede i hans billeder," fortæller museumsinspektør på Aros Maria Kappel Blegvad, der har stået for at sammensætte udstillingen, som udover malerierne også byder på en filmvisning og et rigt illustreret katalog.
"Han blev kaldt ”det forunderliges maler”. Og en eventyrskikkelse kaldet Mariam optræder også gentagne gange," forklarer Maria Kappel Blegvad.
Netop det eventyrlige snit over Kay Christensens kunst er grunden til, at Jens Erik Sørensen mener, det nu er et perfekt tidspunkt at tage den 50-60-70 år gamle kunst op igen.
"Timingen er perfekt nu, hvor vi har kunstnere som Julie Nord, John Kørner og Tal R, der netop fordyber sig i en eventyrlig verden."
"Det er lidt gammeldags maleri. Men jeg tror og håber, at han kan inspirere mange kunstnere i dag. Vi fandt jo ud af, da vi dykkede ned i værkerne, at han er en habil maler, der formåede at finde sit eget poetiske sprog. Alt hotel- og kunsthandler -kunsten har vi siet fra. Det, vi viser, er kvalitet, og sådan som, vi mener, man skal huske ham. For det ville være synd helt at glemme ham."