Fortsæt til indhold

Nye naturtoner på Århus Friskole

Samfund
Camilla Olesen

På Århus Friskole i Stavtrup er man i gang med at bygge et helt nyt undervisningslokale lige midt i naturen.
Det bliver en naturstation, som skal integrere naturvidenskabelige fag og værkstedsfag under samme tag.
Skolen har fået en million kroner af Mærsk-fonden, og sammenlagt investerer Århus Friskole 6,2 millioner kroner i projektet.
Det nye hus samler billedkunst, natur og teknik, design og håndværk samt fysik og kemi samme sted. Idéen er at skabe nysgerrighed, opfindsomhed og nye forståelser for jordens ressourcer og naturens principper.
“Kreativitet er mere end musik og dans. Vi tror, at man kan opnå helt nye udtryksformer og få idéer, der rækker langt ud over de normale faggrænser. Jo mere man eksperimenterer med at kombinere fag med hinanden, jo mere kan man udfordre elevernes nysgerrighed og kreativitet,” siger skoleleder Marie Ludvigsen i en pressemeddelelse.