Ældre skal leve et liv i tryghed
Ældre skal leve et liv i tryghed med den omsorg og hjælp, som er nødvendig. De skal have medbestemmelse og indflydelse på egen dagligdag. De skal have mulighed for at bestemme, hvor de vil bo og hvem, der skal give den bevilgede hjælp.
Vi vil sikre, at ældre mennesker og deres pårørende bliver gjort bekendt med deres rettigheder, så de kan handle derefter.
Venstre vil arbejde aktivt for, at friplejehjem kan etableres i Aarhus Kommune. Det er vigtigt, at der er mulighed at vælge, hvilken plejebolig man ønsker.
Venstre mener, at vi i Århus skal hjælpe de svageste ældre medborgere til et værdigt og godt liv. Et liv, hvor de gamle har mulighed for at leve til de dør. Et liv, hvor vore svage gamle ikke er nødt til at sidde og vente på kort og uværdig hjælp. Et liv, hvor der er tid og rum for varme, respekt, værdighed, imødekommenhed og menneskelige relationer – det vi i Venstre kalder omsorg.
Vores svageste ældre medborgere skal i højre grad have mulighed for hjælp, det ligner ikke noget at nogle af vores svageste ældre medborgere, der har slidt og slæbt et helt liv, kun kan får rengørings- hjælp hver 3. uge. Det handler om, at vi bruger pengene bedst mulig, der skal en omfordeling til.
I dag har vi alt for mange medarbejdere, der sidder centralt, uden at det er til gavn for vores ældre medborger. Pengene er tilstede men bliver brugt forket, derfor ønskede Venstre også ved de seneste budget drøftelser at prioterere/omfordele penge fra administration - det såkaldte fedtlag til den nære pleje og omsorg.
Endvidere har Venstre en række forslag til forbedringer for vores ældre medborgere:
- Plejehjemsgaranti, så ældre inden for 2 måneder får tildelt en bolig
- Offentlig transport til lokalcentre skal være en selvfølge
- Sikre gode og velfungerende cafeer på lokalcentrene
- Sikre det frie valg. Det gælder bl.a. valg af bolig, valg af pleje- og hjælpepersonale og madleverandør
- Sikre at der er mulighed for at vælge friplejehjem
- Sikre en fleksibel hjemme-hjælp
- Inddrage frivillige organisationer og personer, som supplement til den kommunale indsats, bl.a. for at forebygge ensomhed og sikre spændende ældreaktiviteter.