Fortsæt til indhold

JCN Bolig rykker til Viby Torv

JCN Bolig har valgt at åbne en afdeling i Aarhus, da firmaet har fået mange projekter i byen

Samfund
Camilla Olesen

Fra tirsdag 26. november vil JCN Bolig være en del af Viby Torv.
Totalentreprenørfirmaet, der stammer fra Vildbjerg, har valgt at åbne en afdeling i Viby, da firmaet har fået flere og flere opgaver i det østjyske. Senest har JCN Bolig blandt andet bygget et stort lejlighedsprojekt for pensionskassen PKA til 160 millioner kroner i Skejby.
“Vi har oplevet en ganske voldsom tilgang af projekter i Østjylland generelt og Aarhus specifikt. Derfor har vi også behov for at vise vores tilstedeværelse i området. Det gør en forskel, at vi ikke længere bliver betragtet som en 'dark horse,' når projekter kommer i udbud i Aarhus men i dag er blandt de første, der bliver inviteret med. Vi er blevet en del af markedet i Aarhus,” siger Lars Adamsen, regionschef hos JCN Bolig i en pressemeddelelse.