Fortsæt til indhold

"Det næste skridt er Ridderkorset"

Palle Sørensen fra Skanderborg har fået den højeste ærespris, der findes inden for faget

Samfund
Anne Mathilde Friis Larsen

Konditori "Det næste skridt må være Ridderkorset, så stor er æren," joker Palle Sørensen fra Skanderborg. For tre uger siden modtog han Saint Honoré-ordenen.
"Det er en orden, man bliver indstillet til af andre konditorer, der har været i faget i rigtig mange. En gang i mellem finder de en , det har gjort noget ud over det sædvanlige," forklarer Palle Sørensen. Han er nu en del af et meget eksklussivt fællessab, der inkluderer Mette Blomsterberg og Gert Sørensen, som nogle af de helt store navne inden for konditorkunsten herhjemme.
Han er til daglig ansat på Langenæs Bageriet i Aarhus, hvor han står for kvalitet og al nyudvikling af kager. Det usædvanlige Palle Sørensen har præsteret er såmænd heller ikke så lidt endda.

Lavede kagen til L.O.C.'s bryllup

"Jeg blev nummer tre i chokolade til World Chocolate Master i 2011 og ved samme konkurrence blev jeg verdensmester i fyldte chokolader og i dessert tærte. Det gav en samlet tredje plads," siger konditoren.
Det foregår ved en meget højtidelig ceremoni, når en særligt udvalgt dekoreres med den fineste orden, der findes i bagerfaget.
"Det er ligesom at blive slået til ridder med sådan et sværd samtidig med, at en siger en hel masse på fransk. Det foregik ovre på Odense Marcipanfabrik. Min mor sad og græd og min kæreste havde var lige ved. Men jeg er jo stadigvæk bare Palle," fortæller han. Jo, han er stadig Palle Sørensen fra Skanderborg, men han er nu ikke sådan en hr. hvemsomhelst. Han er faktisk lige netop den konditor, der blev valgt til at lave kagen til Christiane Schaumburg-Müllers og Liam O'Connors bryllup. En halvanden meter høj sag, hvor bare selve opsatsen var lavet af 100 kilo chokolade formet som et træ i et snelandskab.
"De kom og smagte min verdensmester-dessert. Den lavede de så lidt om på, så den var helt særligt deres. Så den blev lavet til dem, og jeg kommer ikke til at lave den samme kage igen."
Verdensmesteren fortæller begejstret, at han var med til bryllupsfesten, hvor han og to medarbejdere med høj hat og hele pibetøjet serverede kagen for hele Danmarks kendisser. En oplevelse, der strakte sig fra klokken to om natten den ene dag til klokken fem om morgenen den næste.
Palle Sørensen er 44 år og uddannet konditor og bager. Efter 10. klasse kom han i lære som bager og et halvt år efter det, så var det videre i lære som konditor lhos Langhoff i Silkeborg. Siden den tid har han ikke søgt et job. Han er blevet ringet efter, som han siger. Nu er han som sagt ved Langenæs Bageriet i Aarhus, hvor han hver dag arbejder med chokolade.
"Det bliver til mellem 8-9 tons om året bliver det til af den fineste belgiske slags fra Callebaut, så vi laver masser af chokolade. Det brænder jeg for, så vi putter chokolade i alt, hvad der kan lade sig gøre."