Fra opvækst i en flygtningelejr i Libanon til lokalpolitiker i Fredensborg
Byrådsmedlem Suzad Daoud (SF) har netop udgivet sin første bog, 'Vejen væk fra Baalbeck', som er en personlig beretning om hendes endnu unge liv
Det er en spændende bog, der handler om Suzan Daouds liv. Fra hendes opvækst i flygtningelejren Wavel i Baalbeck i Libanon, om rejsen til Danmark, om kultursammenstødet i Danmark og hendes lokalpolitiske karriere.
Da Suzan Daoud var lille en lille pige, der troede hun ikke på, at det vil lykkes hende en dag at få et godt og tilfredsstillende liv, en uddannelse, et arbejde, en mand, børn og endda muligheden for at være lokalpolitiker.
”At alt dette er lykkedes for mig, gør at jeg gerne dele min historie med andre, og jeg håber, at historien kan gøre en forskel for andre mennesker,” fortæller Suzan Daoud og fortsætter:
”Et flygtningeliv er ikke et sjovt liv, og ens hverdag vil ofte byde på flere udfordringer, end de fleste mennesker kommer til at møde. Det er heller ikke nemt at falde til i et samfund, der er så forskelligt fra det man oprindeligt kommer fra.”.
Stolt over statsborgerskabet
”Jeg vil sige, at jeg glad og stolt over at være dansk-palæstinenser, og at Danmark har anerkendt mig som dansk statsborger. Det er derfor, at den 11. november 1992 er en mærkedag for mig. Den dag betyder rigtig meget for mig. Det er den dag Danmark har tildelt mig nøglerne, ikke bare til et nyt hjem, men også til et nyt liv,” fortsætter Suzan Daoud.
”I Danmark får man lov til at vokse op i et land med fred og frihed. Det er her jeg vil bo resten af mit liv sammen med min familie, det er også her jeg vil begraves, og ingen skal tage nøglerne fra mig. Her har jeg har fået tildelt mange forskellige nøgler som har åbnet døre for mig, som jeg ikke troede der ville åbne sig. Der blev taget godt imod mig, og jeg har fået mange håndsrækninger.”
En drøm tilbage
”Det som jeg har indtil nu har fået og opnået er mere end nok for mig. Jeg har fået alt, hvad jeg ønskede og drømte om, men alligevel har jeg gennem hele mit liv søgt efter den ene nøgle, nøglen til mit hjem i Palæstina, så jeg en dag kan få lov til at besøge mit hjemland inden døden. Det er den eneste drøm og det eneste ønske jeg mangler at få opfyldt,” slutter Suzan Daoud.