Fortsæt til indhold

Teknikken drillede

Samfund
Af Erland Rasmussen

Den nye teknik med registrering af valgkort på via computer drillede lidt på fire af Skanderborg Kommunes valgsteder i morges.
Kommunen har på de fleste steder indført en digital valgbog, som letter arbejdet med at registrere vælgerne.
Systemet er opbygget med en hovedpc og en pc'er på hvert valgbord. Det var forbindelsen mellem disse computere, der skabte lidt problemer nogle steder.
"Systemet kunne godt køre, men der var problemer med, at nogle valgkort skulle scannes flere gange, før registreringen skete. Men der skete ingen fejl med registreringen," forklarer direktør Henrik Rosenlund Knudsen, Skanderborg Kommune.
I løbet af formiddagen blev den kontakt, der forbinder computerne, udskiftet. Det tog kun nogle få minutter hvert sted, og i det tidsrum var valghandlingen på stand by. Og der blev valgt nogle rolige øjeblikke på valgstederne til udskiftningen.