Fortsæt til indhold

Han har en lille borgmester i maven

Marc Perera Christensen (K) er en borgerlig stemme, som arbejder

Samfund
Af Hans Larsen

Når kulturrådmand Marc Perera Christensen sætter sig ind i bilen og tænder for CD-afspilleren, er det ikke musik, som kommer ud af højttalerne. Den konservative spidskandidat til kommunalvalget 19. november lytter i stedet til en CD-samling med Churchills berømte taler.
“Han var en fantastisk personlighed og er en af dem, jeg ser meget op til. Han kunne bide sig fast i en sag, og han turde tage de tæsk, det kan give. Han var fast i kødet uden at lade en folkestemning diktere sine holdninger,” siger Marc Perera Christensen.
Synes du, at politikere i dag lefler for meget for vælgerne?
“Der findes folkestemningspartier, som gør det svært at træffe nogle af de nødvendige valg. Nogle af de reformer, som Folketinget nu slås med, kunne måske have været undgået, hvis man tidligere havde været fast i kødet og havde turdet at stå fast, selv om det ville have givet knubs,” siger Marc Perera Christensen.

Politiske ambitioner

Vi er på vej ud af midtbyen og har sat kompasnålen mod syd, og Marc Perera Christensen lægger ikke skjul på, hvor meget han beundrer den store statsmand Churchill. Selv sætter han heller ikke sit lys under en skæppe, når det handler om politiske ambitioner.
“Jeg ville vælge borgmesterposten, hvis der var frit valg,” siger han.
Hvis der bliver borgerligt flertal! Skal det største borgerlige parti så ikke have borgmesterposten?
“Hvis der kommer et borgerligt flertal, så kommer der en borgerlig borgmester. Og jeg er borgmesterkandidat. Og den, som blå blok ville blive enige om, bliver borgmester. Der er ingen automatik på forhånd,” siger Marc Perera Christensen.
Så du kunne godt se dig som borgmester med få konservative mandater i ryggen?
“Ja. Det er sådan, at det er kommunalbestyrelsen, som vælger borgmesteren. Og hvis et flertal peger på mig, er mit svar selvfølgelig: Ja tak.”

Lokale ildsjæle står bag Lyseng Idrætshal. Marc Perera Christensen ønsker, at frivillige i højere grad inddrages i løsningen af opgaver i Aarhus Kommune.

Søger indflydelse

Den liberale spidskandidat, Lars Bøje Mathiesen, har tidligere kritiseret både Venstre og de Konservative for at gå mere op i politiske poster end i at føre borgerlig politik.
“Det må vælgerne jo afgøre 19. november. Jeg antager, at Lars Bøje Mathiesen ikke stemmer på os. Men det kunne der være andre, som gjorde. Jeg kan stå inde for, hvad jeg og partiet har gjort. Jeg er ikke typen, som sætter mig i hjørnet og råber æh, bæh, buh. Vi er borgerlige stemmer, som arbejder,” siger Marc Perera Christensen. Han frygter ikke for vælgernes dom på trods af, at Det Konservative Folkeparti står svagt i landsdækkende meningsmålinger. Han forventer som minimum at fastholde de tre mandater
“Det er ikke Christiansborggruppen, der er på valg. Det er jeg overbevist om, at aarhusianerne ved. Jeg og Det Konservative Folkeparti i Aarhus har leveret en arbejdsindsats, som vi kan være bekendt. At de så tosser rundt på Christiansborg, blander jeg mig ikke i.

Må spænde hjelmen

Synes du, at de Konservative på Christiansborg tosser rundt?
“Ja, de må til at spænde hjelmen. Men det er en anden diskussion og har ikke noget med valget i Aarhus at gøre.”
Men derfor kunne det da godt være interessant, hvad du mener om folketingsgruppen!
“Ja, det er jeg ikke i tvivl om. Men det, jeg mener, fortæller jeg partiformanden, når jeg møder ham,” siger Marc Perera Christensen.

Flere frivillige løsninger

Vi ankommer til Lyseng Idrætsanlæg, der for Marc Perera Christensen er symbol på det personlige ansvar i Aarhus. Det er nemlig lokale ildsjæle, som har været med til at skabe og finansiere idrætsanlægget.
“Jeg tror, vi kunne nå langt i Aarhus, hvis vi i langt højere grad lagde vores æg i de kurve, der administreres og styres af frivillige. Det er godt at lægge opgaver ud til de lokale ildsjæle frem for altid at se løsningerne som kommunale opgaver.”

Vil have skattelettelser

Men lever kommunen op til sine forpligtelser ved at overlade flere og flere opgaver til frivillige?
“Ja, hvis resultatet bliver, at flere frivillige fællesskaber betyder, at den offentlige sektor bliver mindre. Det betyder, at man kan rulle de sparede penge tilbage til borgerne. Men der er selvfølgelig opgaver som socialt udsatte, uddannelse, forsvar, infrastruktur og retspolitik, som fællesskabet skal betale over skatten,” siger Marc Perera Christensen.
Vi vender bilen, kører tilbage til midtbyen og standser ved Vor Frue Kirke, hvor socialt udsatte mennesker holder til.
“Vi har et velfærdssamfund, som vi er meget stolt af. Alligevel har vi oplevet en stigning i antallet af hjemløse. Det er skæbner, som ikke passer til billedet af, at vi har verdens største offentlige sektor og det højeste skattetryk,” siger Marc Perera Christensen.
Han har ikke løsningen på, hvordan man kan komme hjemløshed til livs. Og så alligevel:
“Måske kunne vi skabe et samfund, hvor den store brede, middelklasse ikke fik fra den store fælleskasse hele tiden men klarede mere selv.”

Ned med dækningsafgiften

Vi slutter vores patruljetur i Lisbjerg på grænsen mellem Aarhus og Favrskov kommuner. På Aarhus-siden er markerne grønne. På Favrskov-siden ligger der små og mellemstore virksomheder.
“Man etablerer sig ikke som mindre virksomhed i Aarhus men rykker ud i de små kommuner. Noget skyldes omkostningerne. Favrskov har for eksempel ikke dækningsafgift. Derudover har vi i Aarhus en udpræget myndighedskultur, mens servicekulturen ikke er ret stærk,” siger Marc Perera Christensen.
Han er glad for, at Aarhus vil nedtrappe dækningsafgiften på godt syv promille, når Letbanen og Marselisborgtunnelen er bygget. Det vil øge muligheden for at få flere virksomheder til kommunen.
“Vi vil gerne have, at væksten i arbejdspladser følger befolkningsvæksten i byen,” siger Marc Perera Christensen.