Fortsæt til indhold

Nogle stormer frem, andre i frit fald

Samfund
Arkiv

Stemmerne fra Morten Børup Skolen, som plejer at være et godt billede på, hvordan det samlede valg går i Skanderborg Kommune er netop blevet offentliggjort. Borgmester Jørgen Gaarde har ved tidligere lejligheder bebudet, at den der vinder Morten Børup Skolen vinder valget, så nu bliver det spændende,om han får ret i det.
Enhedslisten, som ikke tidligere har været i byrådet, stormer frem med 6,6 procent af stemmerne og socialdemokratiet er gået frem med 2,7 procent.
Konservative og SF er i frit fald, mens Dansk Folkeparti går en anelse frem. Venstre går lidt tilbage og Liberal Alliance har fået 2,6 procent af stemmerne.
Valgstedet Ejer Bavnehøj giver endnu en højdespringer til Socialdemokraterne. Her går de frem med hele 20 procent. Det skal dog siges, at valgstedet i Hylke er nedlagt, og nu går ind under Ejer Bavnehøj. Ellers er tendensen den samme for SF og de konservative, nemlig tilbagegang og det gælder også for Venstre. Dansk Folkeparti går også frem her.
Der er lige nu optalt 75,6 procent af stemmerne, og forsigtige antydninger melder, at Jørgen Gaarde er sikret fire år mere i borgmesterstolen.