Fortsæt til indhold

Jacob bliver ny borgmester i Fredericia

Kenny Bruun Olsen erkender nederlaget og giver hånd til Fredericias bye førstemand

Samfund
Arkiv

Fredericias kommende borgmester hedder Jacob Bjerregaard. Det tyder de foreløbigt optalte stemmetal i hvert fald på.
Socialdemokraterne går massivt og bredt frem og står til at få 10 eller 11 af de 21 byrådspladser, mens Venstre står til at miste et mandat.
"Det er et ærgerligt nederlag. Nu glæder jeg bare over, at Jacob har lovet en bred konstituering, så vi ikke står helt uden indflydelse," siger Kenny Bruun Olsen klokken 22:40.
Bjerregaard lægger ikke op til at forhandle konstituering i aften eller i nat.
"Nu skal vi lige se," siger han.
Ikke desto mindre er de to ikke blege for at give hinanden hånden på en magtoverdragelse i Fredericia, gældende fra 1. januar 2014.