Fortsæt til indhold

Brug for samlet sti-plan

Samfund
Af Erland Rasmussen

Der er brug for en samlet plan for etablering af trafiksikkerhed for de svage trafikanter i Skanderborg Kommune.
Sådan lød et konkret forslag fra byrådskandidat Peter Kjær, Enhedslisten, der sad i panelet ved partiernes vælgermøde på Skovby Møbelfabrik i Galten.
Forslaget kom i kølvandet på flere spørgsmål fra salen om konkrete trafikproblemer i Galten og Skovby.
”Det er svært at løse alle problemer på en gang. Vi må derfor have en plan for, hvordan vi udbygger og tilpasser stier og veje, så det bliver sikkert at gå og cykle,” mener Peter Kjær.
Jonna Sørensen nævnte trafikproblemer med meget tung trafik på Præstbrovej mellem Skovby Nord og Hørslevvej. Partierne var enige i behovet for en løsning på Præstbrovej, der er med i investeringsplan for 2015.